Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Super sej rock-tøs

Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, fre, 20/07/2018 - 01:00

Kunst & kultur

MUSIK & KULTUR: 11 år og med smag og talent for rock. Blanca imponerer nu ud over landegrænserne.

Beethoven gav koncert, da han var bare syv år. Da Blanca Samper var i den alder, gik hun stadig til rytmisk gymnastik i sin fritid.

Men den sommer for fire år siden besluttede Blancas mor at sende datteren til  privatundervisning i guitar.

- Mor, du behøver ikke at spørge om jeg vil, det er jo det, jeg har villet, lige siden jeg gik i børnehave, lød datterens klare svar.

Og derved blev det. 

Faktum var, at pigen i løbet af overraskende kort tid udviste et stort musikalsk talent - men det er ikke ligefrem klassisk musik, der har Blancas største interesse.

Imponer alle

Det er rock - og gerne den hårde af slagsen.

For nogle dage siden kunne musikprofessor ved Trinity College i London, der afholdt eksamener i Marbella, ikke skjule sin overraskelse, da Samper stod foran ham med sine seks strenge - 11 år gammel.

Blanca siger selv, at hun var super nervøs. Måske derfor fik hun ikke topkarakter, men dog den bedste i klassen. Og hun er den yngste studerende i verden, der der nogensinde har fået topkarakter i guitar.

Eksaminerne giver karakterer op til otte for hvert instrument.

Lille, seje Blanca fik seks for sit bass-spil, tre for præstationerne ved trommerne, men altså topkarakteren otte i guitar. Og hun gav den gas med sange som The Trooper af Iron Maiden og Sweet Child O'mine af Guns N Roses.

Rocker sig gennem sommeren

Blanca bruger sommeren på at spille rock, og er en del af rockbandet Devils in the Sky, der består af piger fra ni til 15 år. 

Men de lyder som professionelle. Faktisk så meget, at de efter deres debut sidste år og udgivelse af deres første album 'New Age' allerede har givet over 20 koncerter.

Alle i bandet bestod i øvrigt eksaminerne.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.