Skal fjernes inden to uger
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 25/04/2019 - 08:11

Turisme
OPLEVELSER: Havnemyndighederne i Málaga har besluttet, at det ikoniske pariserhjul skal vige pladsen for nyt byggeri.
På kun fire år er det 70 meter høje pariserhjul, Mirador Princess, blevet et ikon på Málagas havnefront - både dag og nat.
Mirador Princess har 21 klimatiserede kabiner med plads til otte personer, og fra toppen har man en udsigt, der rækker 30 km. væk i et panorama på 360 grader. En tur har bestået af tre runder og varet i 15 minutter.
Kathrine Hesner har fanget pariserhjulet i aftenstemning fra en tagterrasse i byen
Men det vil snart være slut. Havnemyndighederne har givet to uger til at afmontere pariserhjulet og få det fjernet. Fristen gælder fra den dag, hvor koncessionshaveren, Mederyt, modtager den officielle notifikation.
Kontorbyggeri
Pariserhjulet, der er beliggende på Muelle de Heredia, skal vige pladsen for opførelsen af kontorbygninger langs molen.
Formanden for havnebestyrelsem, Carlos Rubio, forklarer, at pariserhjulet forstyrrer landskabet for den arkitektkonkurrence, der er udskrevet det byggeri, som han betegner som et stjerne-projekt. Derfor skal det gå så stærkt.
Tidligere er der givet afslag på anmodningen om forlængelse af koncessionen for pariserhjulet.
Uenighed
Pariserhjulets historie i Málaga har været kontroversiel fra starten. I forbindelse med afvisningen af koncessionens forlængelse, har der også været uenighed mellem kommunalbestyrelsen og havnemyndigheden om en fremtidig alternativ placering af Mirador Princess.
Det forventes derfor, at der kan gå lang tid, inden pariserhjulet igen kan blive et ikon for byen.
Også markant i mørket
Kan måske også interessere dig
4.002 ekstra betjente skal sørge for trygge ferier i de mest populære turistområder
Spanien sætter turbo på sommer-sikkerheden.
Udsigt til tæt trafik på vejene: Undgå kørsel på visse tidspunkter
Trafikstyrelsen sætter særlig indsats i gang i dag.
Kongens Julebudskab
SAMFUND: Se og hør Kong Felipe VI's julebudskab og læs det på dansk.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.