Tarifa lokker med sommer, sol og sand

PrintPrint Share this
WEEKEND: Vesteuropas sydspids lokker med fantastiske sandstrande, charmerende gammel bydel med snoede gader og afslapning. Tarifa er bare skøn!

Alle kan på et tidspunkt trænge til en lille pause fra Costa del Sol, og så er det virkelig værd at tage et smut til Tarifa. Kilometervis af de fineste sandstrande, lækkert hav og frisk blæst.

 

Lige der hvor Middelhavet og Atlanterhavet mødes i Gibraltar-strædet finder vi en lille hvidkalket by - Vesteuropas sydligst punkt. Det er her alverdens surfere sætter hinanden stævne. Men Tarifa er også meget andet.

 

Tilgængelig for alle

 

På den korteste strækning er Marokko bare 14 kilometer væk, så du kan tage en båd eller færge - det tager kun halv time til en time af sejle til det afrikanske kontinent.

 

Tag ud og se på delfiner og hvaler

 

Tarifa har fantastiske strande, og det er også et af de go'e udganspunkter for at spotte hvaler og delfiner.

 

Charmerende gammel bydel

 

Og hvis ikke det er nok, ligger Tarifa lige midt på den vigtigste fugle-trækrute fra nord til syd, og derfor et eftertragtet mål for fugle-entusiaster.

 

Men Tarifa er nok mest kendt for er sin kite-surfing. Særlige vindforhold betyder, at Tarifa er ikke kun kite-surfernes foretrukne by i Spanien, men i hele Europa.

 

Her kan du vandre langs strandkanten - det føles næsten som Vesterhavet

 

Det er desuden sidste stop inden Afrika, og det er derfor også en lille forsmag på, hvad der dukker op på den anden side af strædet.

 

Tag en smuttur til farverige Marokko

 

Ud over kilometerlange sandstrande med det fineste hvide sand og en charmerende fiskerby med smalle snoede gader bliver du mødt af en forfriskende afslappet, international atmosfære, der ikke har meget til fælles med turistbyerne længere op ad kysten.

 

Ældgammel by

Med sine snoede hvidkalkede gader og gamle fæstning kunne man nemt tro, at man allerede var kommet til et andet kontinent.

 

Billede fra Tarifas gamle bydel

 

Tarifa menes da også at være lige så gammel som Cádiz, der er hovedbyen i samme provins.

 

Resterne af den gamle mauriske byport

 

Byens navn stammer fra den arabiske hærfører, Tarif ibn Malik, som ledede en mini-invasion i år 710 f. Kr. - året inden de arabiske tropper invaderede den iberiske halvø.

 

Den arabiske arv er helt tydelig i Tarifa By, men vil du opleve den på nærmere hold, så tag turen over strædet.

 

Surfere valfarter hertil

Byen lever i dag stort set kun af turisme.

 

Stranden i Tarifa er verdensberømt blandt surfere

 

Surf-turister, kalder vi dem, og Tarifa er et sandt paradis for strandelskere, surfere og kite-surfere, der strømmer til de smukke strande året rundt.

 

Der findes næsten en surf-skole for hver ti meter, der lover, at de kan lære dig kunsten.

 

Afslappet atmosfære

Gør dig selv den tjeneste at gå ned i den gamle bydel i Tarifa By.

 

En slentretur i de smalle gader i byens gamle bydel er en herlig oplevelse

 

Der er et væld af hyggelige barer og restauranter med forskellige specialiteter, og ikke mindst – alt godt fra havet!

 

Besøg en af de mange barer i den gamle bydel

 

Der er også et pænt udvalg af hoteller, der ligger enten tæt ved stranden – Hotel Playa – eller inde i byen – Hotel Ciudad.

 

Flere gamle bygninger er indrettet til hotel

 

Der er del tøjbutikker, som har specialiseret sig i et typisk, spraglet hippie-look, men der er også en del arabisk inspireret kunsthåndværk.

 

Smuttur til Afrika

Tarifa ligger på det aller sydligste punkt i Spanien, og det tager under en time at sejle til Tanger.

 

Færgen fra Tarifa til Tanger går flere gange om dagen

 

De fleste dage kan man tydeligt se over på det afrikanske kontinent, og på en klar dag kan man se huse og byer langs kysten på den anden side af strædet.

 

Efter bare en halv times sejlads lander du i en helt anden verden

 

I Tanger mærker du med det samme duften fra eksotiske krydderier og varm myntete, men der er også larm, snavs og tiggere, børn der leger – vel at mærke uden legesager – og gamle berberkvinder i brogede, håndvævede gevandter med læderhud i ansigtet, der er mærket af et langt og slidsomt liv.

 

Det bugner med krydderier, frugt og grønt

 

Men husk én ting: Selv om du booker returfærge fra Tanger, skal du ikke være sikker på at komme tilbage til tiden.

 

Overbookinger, omskiftelige vindforhold og ikke mindst en ret lemfældig administration af billetter og paskontrol kan betyde, at færgen ikke helt afgår til tiden - eller på dagen.

 

Ro og fred

Tilbage på det spanske fastland er der også andre overnatningsmuligheder, hviis du ikke orker at bo midt i det hele. Vælg et hotel, der ligger lidt afsides.

 

Herlig udsigt fra hotellets terrasse

 

Spanien i Dag kan anbefale Hotel Meson Sancho, der ligger syv kilometer fra Tarifa. Her finder du skøn natur, vandrestier og god betjening.

 

Eksotisk miljø omkring poolen

 

Hotellet har 60 værelser fordelt over enkelt- og dobbeltværelser og små bungalows, hvor du (næsten) kan være dig selv. Der er motionsrum og swimmingpool, bar og restaurant – og så er hele familien velkommen – også hunden!

 

Se mere om hotellet her

 

Priser fra 60 euro for et dobbeltværelse i lavsæsonen.

 

Det tager ti minutter at køre til Tarifa, og hotellet har ret fine parkeringsforhold med gangtrappe ned under landevejen.

 

Stik af sted

En sommertur til Tarifa er uforglemmelig. Hvis du smutter af sted på hverdage og dropper august - hvor der er heftig trafik og mange turister - har du hele herligheden for dig selv. 

 

Vælg betalingsmotorvejen, hvis du kommer fra Màlaga-provinsen, men vær opmærksom på, at betalingsafgiften i højsæsonen er ret pebret. Der kan også være en del trafik gennem Algeciras, så hvis du kan undgå at køre i de mest travle formiddags- og eftermiddagstimer, gør du sig selv en tjeneste.

 

Book overnatning på forhånd, så du ikke skal bruge tid på at lede efter ledige hotelværelser i sommerperioden. Husk pas, hvis du har tænkt dig at tage en tur over strædet til et helt andet kontinent. Mange hoteller kræver alligevel også pas, så det er meget godt at have på sig.

 

Den spanske Atlanterhavskyst er forrygende. Her kan du både se solen gå op og ned

 

God tur og god weekend!

 

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque