Spaniens bedste strand 2016

PrintPrint Share this
WEEKEND: Står det til indbyggerne i Spanien, så ligger landets bedste strand hverken på Costa del Sol eller på Costa Blanca. Vinderstranden er gemt lidt af vejen ud for en lille fiskerby.

Hvilken strand er din favorit? For spanierne er der ingen tvivl. Læsere har i år – igen igen – peget på en strand i naturparken Cabo de Gata-Níjar i Almería.

 

Det er andet år i træk at 20Minutos' læsere kårer La playa de Los Muertos i Carboneras som toppen af det bedste. 

 

Tilgængelig for dig med bentøjet i orden

 

Udvælgelsen af Spaniens bedste strand er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor flere end 300.000 af avisens læsere stemmer.

 

Vi skal ned i det sydøstlige hjørne for at finde spaniernes foretrukne badestrand

 

Playa de Los Muertos fik 34.000 point, hvilket er hele 6.800 stemmer flere end Bolonia, som ligger i Tarifa i Cádiz-provinsen. På tredjepladsen kommer La Playa de Las Catedrales i Lugo i det nordvestlige Galicien.

 

Se hele Top 20 her

 

Det er bemærkelsesværdigt, at ingen af strandene i de populære kyst- og turistbyer er blevet stemt ind som læsernes favorit-strande.

 

Ikke noget under at denne strand er landets bedste

 

Frem til den 17. august har læserne kunnet stemme på 118 forskellige strande i de ti kystprovinser, der findes i Spanien: Cantabrien, Baskerlandet, Catalonien, Valencia-regionen, Murcia, Andalusien, Balearerne, De Kanariske Øer, Galicien og Asturien.

 

Hver strand kunne få mellem et og fem point.

 

Herefter blev der udvalgt 20 finalister. Frem til den 5. september kunne man så stemme på favoritten blandt de 20, og vinderlisten blev offentliggjort i avisen tidligere på ugen.

 

Vinderstrand

La Playa de los Muertos – de dødes strand - ligger fem kilometer fra den lille fiskerby Carboneras i naturparken Parque Natural del Cabo de Gata i Almería.

 

Stranden ligger fem kilometer fra byen

 

Det knapt så attraktive navn på stranden har sin forklaring, som går mange år tilbage i tiden. Men det vender vi tilbage til lidt senere.

 

Stranden er 1.200 meter lang i en helt lige linje, og vandet er krystalklart

 

Stranden er 30 meter bred og består af bittesmå runde sten på størrelse med et riskorn. Sandet bliver finere og finere, jo længere man kommer ned mod vandkanten.

 

Sørg for at have klip-klappere eller strandsko med, hvis du hører til typen med sårbare, bløde fodsåler.

 

Grovkornet sand har sine fordele

 

Fordelen, ved at det ikke er en strand med fint sand som for eksempel i Tarifa, er, at du ikke får sand mellem tæerne, i ørerne eller i tænderne, og hvis der er en let brise, får du heller ikke sand i øjnene. Når du kommer op fra havet holder slipper du også for at være smurt ind i sand på kroppen.

 

Men sørg for at have et tykt håndklæde med, for underlaget kan til gengæld virke en smule hårdt.

 

Placeret mellem klipper i alle mulige størrelser og former ligger denne strand væk fra masserne, men der er ikke langt til en herlig frokost i Carboneras, som er kendt for sine fiskerestauranter.

 

Kort over lokalområdet. De grønne felter er naturpark

 

Byen ligger bare et par minutters kørsel væk, men du skal lige gå et kvarters tid på en snørklet sti for at komme frem og tilbage mellem parkeringspladsen.

 

Krystalklart vand er perfekt til snorkling

 

Om sommeren har stranden masser af badende, som dykker og snorkler i det klare vand.

 

I perioden mellem juni og september valfarter omkring 300.000 besøgende til området, men når sommersæsonen er slut, kan du glæde dig over at have hele herligheden mere for dig selv.

 

Strandgæsterne er overvejende spaniere, men der er også en del franskmænd, tyskere og briter, der finder vejen ned til Spaniens bedste strand.

 

Vejen til paradis

Der er to stier ned til stranden.

 

Den letteste – men også den længste - er på 700 meter og går fra informationsskiltet ned til stranden. Gå-turen varer cirka et kvarter, afhængigt af hvor sporty du er. Selv om det er den letteste af de to, er stien af middel sværhedsgrad, og det er derfor en fordel af have gode sko eller solide sandaler på fødderne.

 

Pas på nedturen - og opturen - stien er ikke velegnet for gangbesværede

 

Den anden går fra P-pladsen og er 100 meter kortere, men også noget vanskeligere, fordi nedstigningen er mere brat.

 

Sikker strand

Navnet De Dødes Strand er noget dystert, og det henviser da også til druknede søfolk, der tidligere skyllede i land på stranden. 

 

Ved kraftig Levante-vind stimlede indbyggerne i Carboneras sig dengang sammen på stranden for at vente på, at druknede fiskere og søfolk skyllede i land. Og det skete jævntligt.

 

Heldigvis er Los Muertos i dag en af de sikreste. Den seneste drukneulykke på stranden fandt sted i 2006. På andre strande er der drukneulykker næsten hver sommer.

 

Men lad være med at gå for langt ud, hvis der er høje bølger eller kraftig Levante-vind. Levante-vind er betegnelse på en vindretning. I dette tilfælde henviser den til det sted, 'hvor solen står op' – altså sydøst.

 

Bliv på land, hvis der er høje bølger

 

Der er masser af andre strande, som er langt lettere at komme til langs den 24 kilometer lange kyststrækning i Carboneras Kommune, men besøgende har altså peget på Los Muertos som den bedste.

 

Vælg en anden strand nær Carboneras, hvis du ikke er så let til bens

 

Sådan får du en god dag

Tænk over, om du vil være på stranden hele dagen. Der er nemlig ingen strandbarer i nærheden, så det, du vil have at spise og drikke, skal du selv have med. Men lad være med at slæbe for meget med og undgå tunge sager som vandmelon og glasflasker.

 

Kysten i naturparken Cabo de Gata Níjar er et helt specielt geologisk landskab 

 

I Carboneras og andre steder i naturparken er der strande, som er noget lettere at komme til.

 

Der er ingen service, og fra midten af september er der – som ved de fleste andre strande i Spanien – heller ingen livreddere i nærheden.

 

Og endelig: Lad være med at smide affald på stranden. Der er ingen skraldespande, så hver især slæber sit affald med sig tilbage igen.

 

Elværket i Carboneras. Kig den anden vej

 

PS: Lad være med at kigge for meget til venstre. Der ser du nemlig siluetten af det store varmekraftværk i Carboneras, og det er, som den slags plejer at være, ikke særlig kønt.

 
 
Når sulten melder sig

Efter en dag på stranden er det tid til lidt godt at spise i Carboneras; den lille fiskerby med hvidkalkede huse og 8.000 indbyggere.

 

På strandbarerne serveres der fisk og skaldyr

 

En strandbar kaldes populært for en 'Chirringuito' eller en 'Changarro' og er en lille restaurant helt nede ved strandkanten.

 

Der er ikke to strandbarer, der er ens, og hver er kendt for deres særlige retter

 

Meget populær er mulle, (salmonete al ajoblanco), havtaske (rape), makrel (caballa) og blæksprutter (pulpo og calamares), men også rejer (gambas eller gambones) og muslinger (mejillones – men der er mange andre slags) serveres de fleste steder.

 

I hovedparter af retterne indgår hvidløg, persille, citron og spændende krydderier.

 

Fisk serveres stegt, grillet eller i en sammenkogt ret

 

Ud over dagens menu eller de mange fiskeretter på menukortet kan du også spørge efter den lokale skaldyrssuppe 'sopa de Almería' - eller paella, en krydret muslingsgryderet kaldet gachas eller måske nogle stegte kæmperejer - gambas a la plancha - og lidt sardiner grillet på spyd.

 

Brug hele dagen

Kommer du langvejs fra – og det gør de fleste, eftersom der ikke er nogen internationale lufthavn lige i nærheden - så vælg overnatning i lokalområdet og brug den ekstra dag på at gå på opdagelse i naturparken Cabo de Gata.

 

Landskabet i Almería er karakteriseret ved en kombination af hav og ørken

 

Højdepunkter er naturparkerne Sierra Maria-Los Velez med sit slot og Cabo de Gata-Nijar med sine jomfruelige strande og klipper.

 

Grotter i Villaricos

 

Man kan også se arkæologiske fund og hulemalerier i Los Vélez og ruinerne af den fønikiske bebyggelse i Villaricos.

 

Og så er hovedstaden Almería naturligvis også et 'must'. Her finder du en del overnatnings- og spisesteder.

 

Almeria set fra søsiden med den gamle borg tronende over byen

 

God tur!

 

Se flere nyheder i temaet

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque