Spaniens Hollywood
Skrevet af Simon Koefoed Toft, man, 15/05/2017 - 12:01
Samfund og Politik
FILM & SAMFUND: Filminstruktører flokkes til Sydspanien for at optage, og det er sund forretning for de lokale.
118.345.747 euro har Andalusiens filmindustri omsat for i 2016, der blev et rigtigt godt år for filmmagere i det sydspanske.
Flere store internationale produktioner har filmet i regionen for nyligt, og senest var det megastjernen Leonardo DiCaprio, der var på besøg for at optage til “The Cartel”, der er filmet delvist i Málaga.
Og de store produktioner trækker altså både penge og arbejdspladser til spaniens sydligste region.
Faktisk viser en helt ny rapport fra Ministeriet for Turisme og Sport, at filmproduktioner skabte i alt 15.500 jobs i Andalusien i 2016.
Og regionen vil arbejde hårdt for også i fremtiden at lokke filmhold til, sagde Francisco Javier Fernández, der er er regionsrådets ansvarlige på området, i forbindelse med udgivelsen af rapporten.
Vækst
I 2016 er der blevet produceret 1.336 film i Andalusien, hvilket er 10,4 procent flere end sidste år.
Og med politisk vilje og en økonomi i bedring kan 2017 sagtens tænke sig at blive endnu bedre.
Så måske man skal vænne sig til at snakke med filmstjerner, hvis man bor i det sydspanske.
Kan måske også interessere dig
Hvem bestemmer i Spanien, når parlamentet er opløst?
Det oversete magtorgan: Sådan fungerer Diputación Permanente frem til valget den 29. november.
40 år med digital transformation
Mødet der formede Spaniens teknologiske fremtid som én af Europas førende digitale nationer.
Masser af muligheder for storslåede oplevelser
Det spanske efterår er perfekt til ture i højderne.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















