Frokost i de sydspanske Pyrenæer
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 21/01/2019 - 07:00
Udflugter
UDFLUGT: Tag op i Málagas bjerge sammen med den danske guide Pia Bruun. Vi spiser hos de lokale, besøger en olivenmølle og ser ældgamle træer. Pris: 55 euro.
Du skal ikke køre langt for at komme til Pyrenærerne. I hvert fald ikke på denne tur!
Spanien i Dag arrangerer to ture til det smukke bjergområde bag Málaga. Den 2. februar og igen den 7. marts kører vi i bus til nogle af de charmerende landsbyer i La Axarquía.
Det smukke område ligger bare og venter
Kort fortalt
Undervejs skal vi have lækkerier på torvet i Colmenar, kaffe på en lokal kro i bjergene og opleve en olivenmølle i Alfarnate, hvor man er i fuld gang med at lave olie.
Efter en kort bytur kører vi til den lille by Alfarnatejo og kigger inden for i det lille egns-museum, der er indrettet i et 200 år gammelt hus. Her er der smagsprøver på lokal Málaga-vin, mandler og andet godt.
Bagefter bliver vi hentet af byens 'señoras', som inviterer os hjem. De serverer hjemmelavet frokost, og vi tør godt garantere, at I ikke går hverken sultne eller tørstige derfra!
Guider er Pia Bruun og Miguel Gutiérrez, som underholder os med nyttige oplysninger om løst og fast. Sidstnævnte kommer nok også ind på sine evige planer om at blive borgmester i Alfarnatejo...
Djævlen er i detaljerne
Første stop er altså i Colmenar, hvor der serveres de ikke særligt sunde 'churros', som dyppes i fed kakao. Churros er det, vi i Danmark kender som spanskrør.
Dejligt usundt fedtet dej stegt i olie...
Herefter går turen så videre gennem en anden charmerende landsby Río Gordo til kaffestop på en lokal kro og tusind-år gamle oliventræer.
Her kan du prøve "carajillo" - sort kaffe med brandy for de ikke indviede - eller hvad med varm Lumumba? Hvis du synes at det er for tidligt, kan du selvfølgelig også bare nøjes med en kop 'café con leche'.
Miguel klar til at servere 'carajillo'
Lige i nærheden af restauranten ser vi det oldgamle oliventræ, som ifølge sagkyndige er 1.400 år gammelt
Herfra fortsætter turen op gennem snoede bjergveje til næste stop på 'Monsalud' olivenmøllen, som er i fuld sving.
Her høster man oliven langt ind i marts
Her læsses frugterne ned i en beholder
Vi ser hvordan frugterne bliver vejet, renset, mast og slynget inden de kommer ud som den reneste olivenolie.
Her har vi det gyldne guld
Bagefter er der mulighed for at shoppe olie.
Smagsprøver på den lækre olie
Vi kører bagefter forbi Andalusiens ældste kro – La Venta de Alfarnate – som er registreret i et dekret fra 1699. Et fantastisk sted som oser af historie, drama, liv og folk på godt og ondt.
Hvis I vil besøge stedet selv, så gør det i løbet af ugens hverdage – der er nemlig fuldt booket i weekender.
I Alfarnatejo snuser vi som nævnt først rundt i det lille bymuseum, hvor man kan smage herlig Málaga-vin samt mandler og figner. Museet er indrettet i et gammelt hus fra 1800-tallet. Vi ser den gamle æsel-stald og patio.
Efter museet bliver vi hentet af byernes søde og gæstfrie 'señoras', som byder os velkomne i deres private hjem.
Her har vi María i køkkenet
Vi får serveret herlig lokal husmandskost, flankeret af rød- og hvidvine og bagefter hjemmelavet blommelikør og kvæde-likør.
Garanteret: ingen tomme maver og vi er blevet en oplevelse rigere
Klokken 16:00 kører vi fra Alfarnatejo tilbage til kysten, og forventer at være retur cirka klokken 18:00.
Praktisk information
Sværhedsgrad: Let
Lørdag den 2. februar og torsdag den 7. marts
08:30 Afgang fra feriapladsen i Fuengirola (se kort her)
09:00 Afgang fra Hotel Sol Timor i Torremolinos (se kort her)
18:00 (ca.) retur til de to opsamlingssteder
Pris: 55 euro per person, som inkluderer guider, bus, 'churros', smagsprøver og frokost
Tilmelding hos Pia Bruun
Pia Bruun er certificeret guide, og hun er med fra start til slut
Tilmelding på mail: pia.bruun@gmail.com med oplysninger om antal deltagere, telefon og ønsket påstigning. Herefter modtager du oplysning om betaling. Du kan også ringe på tel: +34 686 454 717
Bemærk, der er begrænset deltagerantal, og her gælder først til mølle-princippet. Seneste tilmelding er 5. februar.
Tilmelding er bindende.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.