Tak for turen!

PrintPrint Share this
KLUMME: Spanien i Dag har været på tur med en fin flok danskere, hvor vi mødte en borgmester, så en by af chokolade, besøgte en kagefabrik, gik lidt mere end forventet og fik en god idé.

I denne uge har Spanien i Dag været på tur samme med en gruppe af vores læsere, og det endte med en rigtig god idé! Mere om det senere i klummen.

 

Vi hoppede på bussen onsdag morgen og kørte mod Estepa. 

 

På vejen fortalte guide Jesper Sander Pedersen små historier om landskabet vi kørte igennem og om landsbyen Estepa, der var vores endelige destination.

 

Landsbyen tæller omkring 13.000 indbyggere, og vi landede efter omkring halvanden times kørsel.

 

Her sidder Dorte med gruppens gave til borgmesteren: danske julekager til inspiration

 

Det var en glæde at have en gæst med, der ikke klarer sig så godt til bens, og det skal der også være muligheder for fremover.

 

"Kagekongen" tog imod

Netop nu kan byens borgmester prale af en arbejdsløshedsprocent på nul!

 

Eller prale og prale - det gjorde borgmester Antonio J. Muñoz sådan set ikke, da han tog imod os 24 danskere på rådhuset. 

 

Sagen er nemlig den, at sådan ser det ud hvert år på denne tid. Fra september og året ud knokler stort set alle byens borgere med at lave julekager. 

 

Rådkvinde for turisme, María Remedios Olmedo, tog også imod, og vi kunne stille spørgsmål, som Jesper Sander Pedersen hjalp med at oversætte.

 

Byen har en lang tradition for at lave de små spanske julekager mantecados og polvorones - nogle mener endda, at det var her, det hele startede med en kone, der bagte kager, som manden kunne bruge som bestikkelse på sine rejser, og det var bare en af de mange, mange historier, vi fik på turen af det levende leksikon, Jesper.

 

Der gik ikke mange timer fra vi havde besøgt rådhuset, før vores lille danskerflok var kendisser i byen, da der kom en artikel op på byens hjemmeside:

 

Fra byens hjemmeside

 

På kagefabrikken

Uanset hvad, er der ingen tvivl om, at kager er 'Big Business' i byen, og der er da også 30 kagefabrikker. Vi besøgte en af dem efter mødet med borgmesteren.

 

La Estepeña har haft gang i julebageriet siden 1858, og med en produktion i dag på op til to ton i timen, må man sige, at der nok er blevet langet et par kager derfra over disken gennem tiden. 

 

Hvert år laver de desuden en stor udstilling i chokolade, og dette år var det af antikkens Rom. 

 

Der var gået 2.700 arbejdstimer med at bygge chokoladebyen

 

Vores gæster var imponeret

 

Vi så også et museum over produktionen i gamle dage

 

Der blev fremvist et imponerende 3D-show i fabrikkens lille biograf

 

Derefter fik vi lov til at komme ind i fabrikken, og det var altså ret sjovt. Kagefolket har bygget en slags gangbro gennem hele herligheden, så man kan følge med i, hvordan det starter med store beholdere med mel og kassevis af marcipan, der ryger i miksermaskiner.

 

Hovedindgangen til La Estepeña

 

Gennem hele det første store fabrikslokale var der to meterlange ovne, hvor kager kører langsomt igennem. Når de er færdigbagte fortsætter rullebåndet ind i et stort køleskab, hvor de cirkler rundt og kommer ud i den anden ende for så at blive pakket.

 

 

Officielt billede. Vi måtte ikke fotografere derinde

 

Det summer af liv derinde, hvor nogle af kagerne endda bliver håndpakket enkeltvis i papir! Alle så ud til at hygge sig gevaldigt, og der blev hyggesnakket rundt omkring. 

 

Efter os kom der en stor gruppe udviklingshæmmede, der er på besøg hvert år. Det løftede stemningen et ekstra hak, da de gerne ville hilse på alle medarbejderne på gulvet, mens de altså selv stod oppe på gangbroen… 

 

Bagefter fik mange handlet ind af de søde sager, og da vi forlod fabrikken, holdt Manolito klar til at køre kager hjem til os

 

Så var det tid til frokost på den lokale var nær rådhuset, hvor vi havde fået kaffe om formiddagen og endnu igen fik vi en tur gennem byens smukke - omend stejle - gader

 

Frokost og nonner

Hyggelig stemning og dejlig mad på Restaurante Kiko

 

Til sidst var der tilbage at trave op til klostret, kirken og tårnet, der ligger hævet over byen.

 

Der er stadig nonner i klostret, men de holder sig for sig selv.

 

 

Monasterios Santa Claras patio

 

Fra patioen sælger nonnerne også julekager. Man kan dog kun tale sammen og slet ikke se hinanden. Pengene bliver lagt i en rundel ligesom kagerne - bare fra hevr sin side, og så bliver der svinget rundt.

 

Der var en drønflot udsigt fra toppen, og de, der valgte at gå op, fik pulsen lidt op. Andre blev kørt i bus, så da det var tid til at vende snuden hjemad, holdt bussen klar

 

Tak til Helle Hollis,der sponserede turen og derved gav deltagerne en god pris.

 

En go’ idé

Undervejs på turen foreslog en af deltagerne, om ikke vi kunne lave en slags mailingsliste over folk, der gerne i fremtiden vil med på den slags ture.

 

Og det er jo en enormt god idé, da vi gerne i fremtiden vil lave ture til olivenmøller, museer, vinmarker og bodegaer, vandreruter og meget andet.

 

Allerede på vej hjem i bussen begyndte vi derfor at planlægge, hvordan vi skulle gøre det. Siden er der arbejdet hårdt på det, og her er det nyfødte barn.

 

Premium-Tours

Betingelse for medlemskab i Premium-Tours

  • at være Premium-abonnent og derved et gratis supplement

 

Fordele ved medlemskab i Premium-Tours

  • Indflydelse på hvilke ture, der planlægges og gennemføres

  • Førsteret til at bestille pladser

  • Rabat på turene

 

Efter turene er udbudt til medlemmerne, vil andre også have mulighed for at bestille, hvis der er pladser.

 

Udflugtsmålene er i starten begrænset til Andalusien med primært udgangspunkt fra Fuengirola.

 

Tilmelding til Premium-Tours

Du er allerede Premium-abonnent:

Du klikker blot i dette link for at sende en mail

 

Du er endnu ikke Premium-abonnent

Klik i dette link for at oprette dig. I oprettelseseskemaet bliver du spurgt om du vil være medlem i Premium-Tours, og derefter vil du automatisk modtage tilmeldingsformularen efter betaling.

 

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend!

Katrhine Hesner og Torben Wikenschildt

 

Se flere nyheder i temaet

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque