Tillykke, IKEA
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 02/10/2017 - 10:51

Penge & Forbrug
PENGE & FORBRUG: Vi elsker IKEA, og det gør spanierne tydeligvis også. Kan du gætte, hvad der hitter, og hvor mange köttbullar, der er blevet langet over disken?
IKEA på Costa del Sol fejrer i år sit ti-års jubilæum efter at have haft næsten 29 millioner personer gennem butikken.
Den svenske møbelgigant har formået at gøre Málaga-folket til at blive mere gør-det-selv-agtige. Butikken har modtaget 28,7 millioner besøgende.
Langt størstedelen er fra Málaga nemlig 79 procent, men der kommer også kunder fra andre dele af Andalusien som Granada, der tegner sig for otte procent, Córdoba fire procent og Jaén med to procent.
.jpg)
Hvad hitter?
Og hvad er så de tre bedst solgte produkter? IKEA oplyser til Sur.es, at der er tre klare favoritter: sovesofaen Hemne, kommoden Malm og sofaen Ektorp.
Men IKEA er jo også andet end møbler, og ifølge salgsdata er det mest sælgende produkt Bumerang-bøjlerne, hvor man har langet over 778.000 styks over disken siden åbningen, sættet med 24 stykker Förnuft-bestik er solgt i over 246.200 eksemplarer og opbevaringskasserne SKUBB 246.000.
Hotdogs og kødboller
Og i forbindelse med jubilæet har butikken også set lidt nærmere på nogle andre tal.
Restauranten og bistroen har i løbet af de ti år solgt 14 ton kødboller, 1,8 millioner hotdogs og 380.000 liter sodavand, til de flere end 13,2 millioner kunder, der har været forbi restauranten.
IKEA-koncernen omfatter i dag 315 butikker og 22 leveringssteder i 28 lande. I Spanien er for øjeblikket 16 butikker med en arbejdsstyrke på 470 medarbejdere, hvoraf de 268 er kvinder og 202 mænd.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.