Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Udsigt til en fed aften

Skrevet af Kathrine Hesner, Dorrit, tor, 21/06/2018 - 01:00

Kunst & kultur

KUNST & KULTUR: Flamenco-mesteren La Mari fra Chambao går solo. Kom med til gruppens afskedskoncert i fantastiske omgivelser.

María del Mar Rodríguez Carnero er bedre kendt som La Mari - forsangeren i bandet Chambao. 

Mange, der ikke kender meget til hendes ‘flamenco-chill’-musik, har hørt om hende alligevel. På et tidspunkt talte hun meget åbent om sin cancersygdom og livet efter kræften. 

Nu tager hun et nyt skridt fremad, da hun siger farvel til Chambao og starter en solokarriere - ganske enkelt som La Mari.

Det skriver Málaga Kommune i en pressemeddelelse.

Et af gruppens mange hit:

I den anledning vil der på mandag den 25. juni være mulighed for at opleve i en slags afskedskoncert i Centre Pompidou i Málaga.

Gruppen udgiver nemlig en sidste sag sammen ‘De Chambao a La Mari’.

Koncerten bliver endnu en udgave af ‘Noche en el museo con Fnac’, og arrangementet startet klokken 19 i auditoriet på Pompidou-centret.

Gruppen Chambao, der kommer fra Málaga, præsenterer sammen deres sidste udgivelse, før forsangeren går sine egne veje.

Bog, DVD, og CD’er

Det drejer sig egentlig om præsentationen af en DVD-pakke med optagelser fra den sidste koncert i Palacio de Deportes i Madrid gennem billeder og lydfiler. 

Den indeholder to CD’er og en DVD, hvor man kan gense de mest kendte sange.

Vil du med, skal du skynde dig ind til Fnac Málaga og forudbestille DVD-pakken. Kvitteringen fungerer som adgangsbillet for to personer, og man må højt forudbestille tre per person, da der kun er et begrænset antal pladser. 

Godt museumsinitiativ

Centre Pompidou Málaga og La Collección del Museo Ruso har stået bag lignende arrangementer før. 

Der har Rozalén, Tony Zenet og El Canijo de Jerez tidligere præsenteret deres arbejde. 

Der er nemlig mulighed for at lave præsentationer for en mindre, udvalgt forsamling, hvor kunstneren kommer tæt på publikum i spændende omgivelser. 

Skal du have en rigtig super-oplevelse på en ellers flad mandag, så skynd dig at få billet!

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.