Rødt undertøj, guld-cava og druer

PrintPrint Share this
Tip til en festlig, lykkelig og økonomisk aften

Nytårsaften 'Noche Vieja' (den gamle aften) er i Spanien fyldt med traditioner og overtro. Gøres det hele rigtigt, kan du sikre dig både lykke, held i kærlighed, mange rejser og god økonomi...

 

Tilgængelig for alle

 

12 druer giver lykke - med lidt guld optimeres chancen måske

 

Majestæten holder ikke nytårstale klokken 18, som vi ellers kender det fra Danmark. Det gjorde Kong Juan Carlos i stedet juleaften. Klik her for at læse et resumé af talen og se videoen

 

Der er heller ingen nytårstorsk med sennepssovs på de spanske spiseborde. Derimod findes der skaldyr og gerne i overflod.

 

Den økonomiske situation har droslet mange spanieres forbrug ned både til jul, nytår og Hellig tre Konger. Men spaniernes specialiteter - det brede sociale samvær, fest og glæde - kan ikke holdes nede.

 

End ikke global krise kan holde spaniere fra at feste

 

Ude og hjemme

Man tror næsten ikke sine egne øjne, når man første gang oplever fællesskabet på byens centrale plads.

 

Sort og helt tæt af mennesker. Alle i festhumør med fine kjoler, sjove slips og nogle med hatte. De venter på de 12 klokkeslag, men ofte er der så god en stemning, at det kan være svært overhovedet at høre klokkerne, når de begynder at slå.

 

En af de mange traditioner i Spanien nytårsaften er at spise tolv lykke-vindruer i takt til klokkeslagene og tage hul på det nye år.

 

Det var i Elche, det hele startede

 

Traditionen går tilbage til 1909, i området ved byen Elche i Alicante Provinsen. Vindruedyrkerne havde haft så god en høst, at de ikke kunne sælge hele høsten og var bange for at brænde inde med rådne druer. De besluttede derfor at forære druerne til indbyggerne i Elche og gav som begrundelse for den gavmilde handling, at det ville bringe held og lykke at spise druerne nytårsaften.

 

De følgende år spredte det sig til andre dele af Spanien, hvor det kom på mode at gå det nye år i møde med større held og medgang. En tradition var født.

 

Værsgo' klar på dåse. 12 små stenfri druer - det er noget lettere at nå at spise

 

Traditionen er i dag, 102 år senere, landsdækkende. Man mødes på byens kirketorv, i festlokalet eller samles derhjemme foran fjernsynet med druerne klar på en tallerken eller skål.

 

Efter sigende spiser alle spaniere de 12 druer, når klokken slår midnat, og hvis det er sandt, bliver der i løbet af klokkeslagene spist i alt 564 millioner druer!

 

Se video fra muntert selskab

De unge fører traditionen videre...

 

Ved midnatstid går det så løs. Alle lytter spændt på de fire toner af 'kvarterklokkerne', som ikke må forveksles med de første timeslag, og spiser de tolv vindruer i takt til timeslagene. Når den tolvte drue er væk, begynder det nye år.

 

Man giver hinanden et kindkys eller en omfavnelse, ønsker godt nyår 'Feliz Año Nuevo' og åbner en flaske Cava eller Sidra for at skåle

 

Straks efter det 12. slag starter imponerende fyrværkerier

 

Alle aldre fejrer det nye år - her på Plaza del Pilar i Zaragoza

 

Kickstart året med lykke og lingeri

Udover at spise de 12 lykkedruer findes der i Spanien overtro i alle mulige varianter.

 

Kommer du noget af guld ned i glasset med Cava – for eksempel en ring - får du en bedre økonomi og mere held i det nye år. Det samme gælder, hvis du kommer penge ned i dine sko. Med rødt undertøj skulle der være gode chancer for at finde kærligheden.

 

Rødt undertøj giver held i kærlighed...

 

Andre mennesker går ud i gaderne med kufferter og bærer dem rundt for at komme på mange rejser i det nye år.

 

Men vigtigst af alt er en god fest. Med familien eller venner starter det nye år med glæde, dans, sang, lykønskninger og håbet om fremgang for alle i verden. Indtil de lyse timer.

 

Churros kender vi også fra Danmark, men under navnet spanskrør

 

Den festlige nat sluttes ofte af med at spise 'churros' dyppet i varm chokolade. De giver varmen og skulle - efter sigende - få tømmermændene til at forsvinde.

 

Den korte historie om nytårsaften

Markeringen af nytårsaften er en af de ældste og mest universelle festligheder. Det var babylonerne, der for cirka 4.000 år siden gjorde nytåret til en tidlig forårsfest. Dengang gav man den dog ekstra gas og festede i 11 dage.

 

Ægypterne fejrede nytåret, når Nilens vand begyndte at stige, og det var på tide at så markerne til den næste høst, mens romerne holdt nytår med forårets komme og fejrede det den 25. marts.

 

 

Men det var kejser Julius Cæsar, som ændrede dagen til den 1. januar, der blev dedikeret Guden Janus. Det blev så stadfæstet af Pave Gregorio XIII, og det er fortsat den kalender, vi anvender.

Druer eller ej - må lykken tilsmile dig i 2013! Men husk nu det røde undertøj, så vi kan få et nyt år fyldt med kærlighed...

 

 

 

 

Se flere nyheder i temaet

Tilbage

style="display:block"
data-ad-client="ca-pub-7996506960608988"
data-ad-slot="1277262159"
data-ad-format="auto">


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque