Regeringsleder går efter struben
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 06/09/2013 - 11:48
Samfund og Politik
Aldrig før har en regeringsleder satset så indædt på bekæmpelse af korruption, som nyindsatte Susana Díaz, der torsdag blev stemt ind som ...
Aldrig før har en regeringsleder satset så indædt på bekæmpelse af korruption, som nyindsatte Susana Díaz, der torsdag blev stemt ind som ny formand for Andalusiens venstre-socialdemokratiske regering.
Susana Díaz (PSOE) blev valgt ind med 47 stemmer fra PSOE og 11 af de i alt 12 medlemmer fra venstrefløjspartiet IU, mod PP's 48 stemmer.
Díaz, der overtager formandsposten for det andalusiske socialistparti PSOE-A efter afgående José Antonio Griñàn, lovede i sin indsættelsestale at gøre kampen mod korruption til sin første prioritet.
Socialdemokraterne er i forvejen dybt involveret i anklager om korruption og bestikkelse - ikke mindst i forbindelse med de såkaldte ERE-skandalesager, der omhandler millioner af euro i regional støtte til ”udvalgte” PSOE-venlige virksomheder.
Skammer sig
Susana Díaz siger, at hendes administration med alle midler vil fokusere på at bekæmpe korruption på alle fronter.
- Jeg skammer mig over korruption, og jeg går imod manglende entusiasme i at bekæmpe den, sagde den nyvalgte leder i sin en-time lange tale til parlamentet.
Dermed søger Díaz at distancere sig selv fra den skandale-plagede regering under ledelse af afgående José Antonio Griñàn, der efter alt at dømme har valgt at forlade den politiske scene som en konsekvens af de mange skandalesager, der også involverer hans forgænger, Manuel Chavez.
Omkring 20 embedsmænd er ved at blive undersøgt i forbindelse med de mange sager.
39-årige Susana Díaz er den første kvindelige regeringsleder i Andalusien.
Kan måske også interessere dig
Republikansk topsenator kræver soldater ud af Spanien
Lindsey Graham har udløst en diplomatisk storm ved at kræve en øjeblikkelig tilbagetrækning af alle amerikanske tropper fra spansk jord.
Javier Bardem stjal rampelyset ved Oscar-gallaen - Når wellness bliver til en fængselsdom - I bad uden børster, sæbe og håndklæder
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Bureaukrati forhindrer Madrids mindste og mest affolkede landsby i at vokse
Til gengæld måske én af de mest naturskønne med blot 40 indbyggere.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















