Republikansk topsenator kræver soldater ud af Spanien

Den indflydelsesrige republikanske senator kommer som en direkte reaktion på den spanske regerings nægtelse af at støtte den militære offensiv mod Iran.

Forholdet mellem USA og Spanien er nået et historisk lavpunkt. Den prominente republikanske senator Lindsey Graham har i skarpe vendinger kritiseret Pedro Sánchez’ regering for ikke at stå side om side med USA i den eskalerende konflikt i Mellemøsten.

"Jeg vil have vores baser ud af Spanien," lød det kontante budskab fra Graham i et interview, der hurtigt har spredt sig i både amerikanske og spanske medier. Senatoren argumenterer for, at hvis Spanien ikke vil støtte USA's militære operationer mod Iran, bør landet heller ikke nyde godt af den sikkerhed og de økonomiske fordele, som de amerikanske baser medfører.

Strategiske nøglepunkter

I samarbejde med Spanien råder USA over to ekstremt vigtige militærbaser i Spanien: Flådebasen i Rota (Cádiz) og luftbasen i Morón de la Frontera (Sevilla). Disse baser fungerer som strategiske knudepunkter for amerikanske operationer i både Middelhavet, Afrika og Mellemøsten.

Rota huser blandt andet flere amerikanske destroyere, der udgør en central del af NATO's missilforsvar, mens Morón er afgørende for hurtig udrykning af luftbårne styrker. En tilbagetrækning ville ikke blot være et logistisk mareridt for USA, men også et hårdt slag mod den lokale økonomi i Andalusien, hvor tusindvis af arbejdspladser er direkte eller indirekte afhængige af baserne.

Spanien holder fast i sin linje

Fra Madrid lyder meldingen fra Sánchez-regeringen fortsat, at Spanien prioriterer diplomati og internationale koalitioner under FN-mandat frem for unilateral militær indgriben. Spanien har konsekvent nægtet at sende tropper eller materiel til støtte for de operationer, som Trump-administrationen og Israel har iværksat mod Teheran.

Politiske analytikere påpeger dog, at Grahams udmeldinger i første omgang kan ses som politisk retorik rettet mod de amerikanske vælgere. Men i en tid med ekstrem polarisering og en "DANA" af geopolitisk usikkerhed, vækker forslaget stor bekymring i NATO-hovedkvarteret, da det sår tvivl om sammenhængskraften i den transatlantiske alliance.

"En upålidelig partner"

Lindsey Graham stoppede ikke ved baserne. Han gik skridtet videre og stemplede Spanien som en "upålidelig partner" i kampen for global sikkerhed.

"Vi kan ikke have vores mest avancerede teknologi og vores soldater placeret i et land, der vender os ryggen, når det virkelig gælder. Hvis de vil gå deres egne veje, må de også klare sig selv," udtalte senatoren.

Spørgsmålet er nu, om dette blot er en enlig svale fra en af de mest høgeagtige senatorer i Washington, eller om det er starten på en formel proces, der kan ændre det sikkerhedspolitiske landkort i Sydeuropa for altid - eller blot sålænge Donald Trump er præsident.

Fakta om basernes status

Rota i Cádiz og Morón i Sevilla, der ofte omtales som "amerikanske", er juridisk set spanske militærbaser. De er under spansk suverænitet og kommando. Det betyder, at det er en spansk admiral eller general, der er den øverste ansvarlige for basen, og det spanske flag vajer altid øverst.

USA's tilstedeværelse på baserne er reguleretaf en bilateral forsvarsaftale (Agreement on Defense Cooperation) mellem Spanien og USA, som blev indgået første gang i 1953 og siden er blevet opdateret mange gange.

• Spanien giver USA "brugsret" til visse faciliteter på baserne.
• USA har lov til at stationere et bestemt antal soldater, fly og skibe. 
• Alle større amerikanske operationer fra disse baser kræver i princippet tilladelse fra den spanske regering.

Baserne i forhold til NATO

Selvom baserne er styret af en aftale mellem to lande (USA og Spanien), spiller de en afgørende rolle for NATO:

• Rota er hjemsted for amerikanske skibe, der udgør en central del af NATO's missilforsvar i Europa.
• Baserne fungerer som logistiske knudepunkter for NATO-operationer i Middelhavet, Mellemøsten og Afrika.
• Spanien er medlem af NATO, og derfor er baserne en del af det samlede vestlige forsvarssamarbejde, men de er ikke "NATO-ejede".

 

Faktisk kan de bedst beskrives dem som spanske baser til fælles brug (Bases de Utilización Conjunta).

Note

Grunden til, at senator Lindsey Graham kan foreslå at trække tropperne ud, er netop, at det er en aftale direkte mellem USA og Spanien. Hvis det var "NATO-baser" i strikt forstand (under direkte NATO-kommando), ville det kræve en beslutning i hele alliancen at ændre deres status fundamental. Da det er en bilateral aftale, kan USA (eller Spanien) i teorien opsige aftalen med det varsel, der er angivet i kontrakten.