Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Robin Hood'er med kavalergang

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 16/11/2012 - 12:16

Samfund og Politik


Efter at den sydspanske udgave af Robin Hood, den venstresocialistiske borgmester i La Marinaleda, Juan Sanchez Cordillo, for et par måneder si...

Efter at den sydspanske udgave af Robin Hood, den venstresocialistiske borgmester i La Marinaleda, Juan Sanchez Cordillo, for et par måneder siden gjorde sig bemærket ved at stjæle mad fra supermarkeder for at give det til fattige, er en gruppe kvinder nu gået i aktion.

 

 

Politiet i Granada-forstaden Pinos Puente anholdt tirsdag to kvinder for at forsøge at stjæle fødevarer for 800 euro i et lokalt Mercadona-supermarked.

 

Kendt for lignende aktioner

Kvinderne havde fyldt tre indkøbsvogne helt op med madvarer og forsøgte så at stikke af. De var en del af en gruppe på 15, der omtrent samtidig trængte ind i en anden Mercadona, hvor der skete flere ødelæggelser. Kvinderne, der alle er i 50-års-alderen, havde aftalt at gennemføre kuppet mod supermarkederne og stikke af med så mange fødevarer som muligt.

 

Politiet undersøger nu supermarkedets videoovervågning for at finde frem til resten af de personer, som deltog i aktionen.

 

Under afhøringen dagen efter anholdelsen af de to kvinder kom det frem, at de begge er kendt for lignende aktioner andre steder i Granada Provinsen. Kvinderne fortalte, at maden bagefter skulle deles ud til fattige familier, og at de var blevet inspireret af Sanchez Cordillo, da han invaderede en række supermarkeder for at ”hente mad fra de rige og at give det til de fattige”.

 

De vil blive idømt en bøde, men er sat på fri fod igen.

 

Indsamler mad bag Lidl

Der var mere ro over en aktion i Sabinillas i Manilva Kommune, hvor hundredvis af mennesker i går samledes for at samle mad ind under et velgørenhedsarrangement arrangeret af rådhuset.

 

Kommune uddeler fødevarer fra Landbrugets Europæiske Garantifond hver morgen indtil tirsdag den 20. november fra et lager lige bag ved Lidl-supermarkedet. Modtagerne er lokale beboere, der er i økonomisk klemme. De kan nu hente mælk, juice, tomatpuré, ris, linser, kiks, frugt og bønner.

 

- Der var mange mennesker og en del trafik, men ingen skubben eller masen, fortæller Jane Jewson til The Olive Press.

 

- Folk havde medbragt store genbrugsposer og tomme indkøbsvogne og fik lov til at udfylde dem, siger hun.

 

Der er flere end 1,7 millioner familier i Spanien, hvor samtlige familiemedlemmer er arbejdsløse, fremgår det af oplysninger fra Statistisk Institut.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.