Sánchez kræver åbning af Hormuzstrædet og bevarelse af ″alle energiforekomster″ i Mellemøsten

Den spanske regeringsleder, Pedro Sánchez, krævede søndag åbningen af Hormuzstrædet, der ligger i Den Persiske Golf, samt bevarelsen af "alle energiforekomster" i Mellemøsten. Derudover har han igen anmodet om en deeskalering; i modsat fald advarede han om "en langvarig energikrise for hele menneskeheden".

"Vi befinder os ved et globalt vendepunkt," erklærede han på sin profil på X, hvor han advarede: "En yderligere eskalering kan udløse en langvarig energikrise for hele menneskeheden". "Verden bør ikke betale konsekvenserne af denne krig," understregede den spanske regeringschef.

Hans udtalelser faldt samme dag, som USA's præsident, Donald Trump, har givet Teheran et ultimatum på 48 timer til at åbne Hormuzstrædet, da USA ellers vil "angribe og ødelægge deres kraftværker".

Iran har svaret igen ved at true USA med at lukke Hormuzstrædet "fuldstændigt" og ødelægge Washingtons økonomiske interesser samt energiinfrastrukturen i Mellemøsten i tilfælde af et angreb mod deres kraftværker.

Iran har holdt Hormuzstrædet lukket siden deres tidligere øverste leder, Ali Khameneis, død i et angreb. Dette påvirker den globale økonomi, da en stor del af den olie, der eksporteres fra Den Persiske Golf, passerer derigennem.

Spanien og EU mobiliserer for at afbøde krigens indvirkning

Sidste fredag annoncerede Sánchez en plan med tiltag til at afbøde de økonomiske konsekvenser af krigen i Iran. Planen indebærer en mobilisering af 5 milliarder euro til energi- og boligtiltag, som blev opdelt i to dekreter efter uenighed mellem PSOE og Sumar i regeringskoalitionen. Tiltagene trådte i kraft denne søndag efter offentliggørelsen i statstidende (BOE) dagen før.

Under sin fremlæggelse advarede Sánchez allerede om, at konflikten var ved at udløse de første efterskælv fra et økonomisk jordskælv på global skala, hvilket blandt andet kan ses på brændstofpriserne.

På den anden side gav Det Europæiske Råd i torsdags grønt lys til, at visse EU-medlemsstater er villige til at bidrage til indsatsen for at genåbne Hormuzstrædet og garantere den frie sejlads, så snart "betingelserne er til stede".

EU’s reaktion på den nuværende krise i Mellemøsten og blokaden af Hormuzstrædet er præget af en svær balancegang mellem militær parathed, økonomisk bekymring og et ønske om at bevare det diplomatiske rum.

Her er de centrale punkter i EU's officielle holdning, som den er kommet til udtryk gennem Det Europæiske Råd:

Militær vilje til at sikre fri sejlads

Det mest opsigtsvækkende punkt er, at EU-landene principielt har givet grønt lys til, at medlemsstater kan bidrage militært til at genåbne Hormuzstrædet.

Formålet er at garantere "fri sejlads", da strædet er en livsnerve for Europas energiforsyning, og indsatsen skal først ske, når "betingelserne er til stede", hvilket i diplomatisk sprog betyder, at man afventer enten en yderligere eskalering eller dannelsen af en bredere international koalition.

Den "tavse" kritik af USA og Israel

Selvom EU kræver deeskalering og "fuld respekt for international lov", er det bemærkelsesværdigt, hvad der ikke står i de officielle erklæringer.

EU har bevidst undladt at nævne USA (Donald Trump) eller Israel direkte i deres opfordringer til tilbageholdenhed. Årsagen er, at man ønsker at undgå en åben splittelse med Washington, samtidig med at man signalerer til Teheran, at Europa ikke nødvendigvis støtter et forebyggende angreb på iranske kraftværker, som Trump har truet med.

Fokus på det "økonomiske jordskælv"

Internt i EU er der stor frygt for de sociale konsekvenser af de stigende energipriser.

EU bakker op om, at lande som Spanien tager drastiske midler i brug (som hjælpepakken på fem milliarder euro) for at lægge låg på inflationen. Samtidigt arbejdes der på højtryk i Bruxelles for at sikre, at gas- og olielagre i hele unionen koordineres, hvis blokaden af Hormuzstrædet bliver langvarig.

Kravet om deeskalering

EU's hovedprioritet er at undgå en "langvarig energikrise for hele menneskeheden", som Sánchez formulerede det. Europa forsøger at positionere sig som mægleren, der kan tale med alle parter, før Trumps 48-timers ultimatum udløber, i et håb om at Iran genåbner strædet frivilligt efter Khameneis død.

---

Kort sagt står EU med den ene fod i en defensiv militær alliance for at sikre olien, og den anden fod i en diplomatisk indsats for at undgå, at konflikten udvikler sig til en regulær storkrig.