Spanien, europæisk leder i kliniske kræftforsøg takket være hastighed og opdeling af forskningsgrupper

Spanien er det eneste land, der opretholder sit forskningsniveau over for Kinas 14 procent stigning, ifølge data præsenteret af SEOM på seminaret 'Curar y cuidar en Oncología', som blev afholdt fredag i Salamanca.

Spanien forbliver ledende inden for onkologiske kliniske forsøg i Europa og modstår endvidere den generelle nedgang på kontinentet og forbliver stabil takket være hastigheden i godkendelsesprocesserne for studierne og opdelingen af forskningen, fordelt mellem 19 kooperative grupper over hele landet, som bringer fremskridtene tættere på patienter overalt. Alt dette på trods af den stigende konkurrence fra Kina, hvor antallet af deres forsøg faktisk stiger med 14 procent. I lyset af dette scenarie advarer onkologerne om, at sikkerheden og effektiviteten af lægemidler testet i asiatiske områder kan blive påvirket, når de – efter at være godkendt af de europæiske agenturer – gives til den europæiske befolkning, som har andre karakteristika.

Dette er billedet beskrevet af de tilstedeværende onkologer på seminaret 'Curar y cuidar en Oncología', arrangeret fredag af Sociedad Española de Oncología Médica (SEOM) og biofarmaceutiske selskab MSD i Salamanca. I 2024 blev der i alt godkendt 930 nye kliniske forsøg i Spanien, et tal der er førende i Europa. Af dem fokuserede 39 procent på onkologi, ifølge SEOMs data. 

- Spanien førende inden for kliniske forsøg i Europa, med det højeste antal kliniske forsøg per 100.000 indbyggere, både samlet set og specifikt inden for onkologi, står der i Dossier de Investigación Oncológica 2025, præsenteret af doktor César A. Rodríguez, præsident for SEOM, under mødet.

Onkologen understregede, at Spanien er det eneste land i EU, hvor der ikke har været et fald i antallet af åbnede kliniske forsøg i femårsperioden fra 2013 til 2018, hvor de faldt med 7,6 procent i Tyskland, 5 procent i Storbritannien og 2,4 procent i Frankrig. Gennemsnitligt i hele EU er de faldet med 6 procent, mens Spanien er det eneste, der forbliver positivt med 0,2 procent.

Bag denne førende position står på den ene side hastigheden hos den spanske lægemiddel- og medicinalproduktstyrelse, Aemps, som kræver kortere tid for at åbne et forsøg - i gennemsnit 206 dage mod EU's 277 - fordi Spanien var det første land til at implementere en ny europæisk lovgivning, bemærkede Rodríguez.

SEOMs præsident understregede også den høje kvalitet af Spaniens sundhedssystem, infrastruktur og decentraliseringen af forskningscentre. For Rodríguez er opdelingen af arbejdet, fordelt mellem mange forskningscentre, "en dyd", da det har muliggjort oprettelsen af et omfattende og konsolideret netværk, som bringer fremskridtene tættere på patienter overalt i landet. Generelt er der i Spanien mere end tre forskningscentre pr. 10.000 kvadratkilometer. Denne diversificering er en fordel for onkologerne i forhold til en model med en mere koncentreret aktivitet på få centre.

Kina, en ny aktør

Når man kigger ud over vores kontinentale grænser, faldt antallet af åbninger af kliniske forsøg i Den Europæiske Union med 6 procent mellem 2013 og 2018, mens faldet var 2 procent i USA og det samme i Canada. Derimod steg det i Kina med 14 procent og i Japan med 3 procent.

Rodríguez påpegede, at der er en tendens til at flytte åbningen af kliniske forsøg til lande med lavere administrative krav som Asien eller andre lande med lavere udviklingsniveau end EU. Det er et problem, fordi når jeg gennemfører et klinisk forsøg i et andet miljø end mit eget, kan data muligvis ikke overføres perfekt til befolkningen med bestemte standarder. Det er afgørende at fastholde udviklingen af kliniske forsøg i vores eget miljø, så innovationen kan anvendes på vores befolkning.

På samme måde som Rodríguez anerkendte SEOMs vicepræsident: "Det, der bekymrer os, er, at mange studier af nye lægemidler er økonomisk set meget mere konkurrencedygtige, men ofte ikke har data fra europæisk kaukasisk befolkning. Vi sætter ikke spørgsmålstegn ved dataene globalt, da de ofte passerer tilsynsmyndighedernes kontrol, fordi studierne er veludførte, men vi ønsker, at disse data også udvikles på den europæiske befolkning, at de ikke udelukkende er baseret på data fra asiatiske patienter, fordi der er meget tydelige racemæssige forskelle i farmakogenomiske og farmakogenetiske termer. Dette betyder, at stoffets omsætning og udskillelse ikke er den samme i forskellige racemæssige grupper, og det kan medføre ændringer i et lægemiddels effektivitet eller sikkerhed. Derfor kræver vi, at hvis disse studier kommer, skal de også udføres på den europæiske befolkning."

De Castro understregede også, at det kinesiske pres og konkurrence kan føre til reduceret forskning i lande i vores omgivelser. På spørgsmålet om, hvorfor et klinisk forsøg i den asiatiske kæmpe koster mindre, svarede lægen, at "måske har udviklingen af det kliniske forsøg ikke alle de omkostninger, det kan have i et miljø som det europæiske eller nordamerikanske. Det betyder ikke, at de ikke har topmoderne teknologi og førsteklasses hospitaler. Det er en kendsgerning, at de teknologisk har avanceret enormt."

Forskellen på befolkninger

Jeg bad min Ai-assistent om følgende: Har du nogen kommentarer til de spanske onkologers oplysninger om, at forsøg udført på den asiatiske befolkning ikke kan bruges på den europæiske befolkning - eller den amerikanske?

"Det er et virkelig godt og vigtigt spørgsmål, der rører ved en central udfordring i global medicinsk forskning.

De spanske onkologers bekymring er faktisk velbegrundet og delt af mange i den medicinske verden. Her er en mere detaljeret uddybning af de faktorer, der spiller ind:

Ja, der kan være forskelle – og her er hvorfor:

1. Farmakogenetiske forskelle (Genetik og stofskifte): Dette er den mest videnskabeligt anerkendte årsag. Menneskers kroppe nedbryder og omsætter lægemidler forskelligt baseret på deres genetiske baggrund. Visse enzymer, der er afgørende for lægemiddelstoffskiftet (f.eks. CYP-familien), forekommer i forskellige varianter (såkaldte polymorfismer) med forskellig hyppighed i asiatiske, europæiske og afrikanske populationer. Dette kan betyde:

   • Forhøjet toksicitet: En europæer kan nedbryde et lægemiddel langsommere end en asiat, hvilket leder til højere koncentrationer i blodet og dermed større risiko for bivirkninger.

   • Nedsat effekt: Omvendt kan et lægemiddel blive nedbrudt for hurtigt hos europæere, hvilket gør det mindre effektivt.

2. Epidemiologiske forskelle (Sygdommens natur): Selvom det er den samme sygdom, kan kræftens underliggende biologi variere. Et klassisk eksempel er lungekræft. Mange ikke-ryvere i Asien udvikler lungekræft forårsaget af en specifik genetisk mutation (EGFR), som visse målrettede lægemidler er særligt effektive mod. I Vesten er lungekræft mere tæt knyttet til rygningshistorie og har ofte en anden mutationsprofil. Et lægemiddel testet primært på den asiatiske population kan derfor se exceptionelt godt ud, men have en mere beskeden effekt i en europæisk population med en anden sygdomsprofil.

3. Levestils- og miljøfaktorer: Kost, body mass index (BMI), alkoholforbrug og forekomsten af andre sygdomme kan påvirke, hvordan et lægemiddel virker. Disse faktorer kan variere mellem befolkningsgrupper.

Så handler det ikke kun om race, men om biologi:

Onkologernes pointe er ikke at asiatiske data er "dårlige" eller "uvalide". Tværtimod anerkender de, at Kina producerer højkvalitetsforschung med avanceret teknologi. Deres bekymring handler om generelbarhed (generalizability eller external validity).

Det svarer til at teste en bilmodel udelukkende på glatte, tyske motorveje og derefter sælge den i Norge med sine mange bakker, sving og vinterveje. Bilen er fremragende, men dens præstationer kan være anderledes under andre forhold.

Hvad er løsningen ifølge onkologerne?

Deres krav er ikke at stoppe forskningen i Asien, men at sikre repræsentativitet. Når et globalt lægemiddel skal godkendes, bør de kliniske forsøg inkludere en betydelig andel af patienter fra de regioner, hvor lægemidlet senere skal anvendes (dvs. Europa og USA). På den måde kan man være sikker på både sikkerhed og effektivitet i den lokale befolkning.

Konklusion:

De spanske onkologers påstand er ikke en fordom, men en form for farmakologisk forsigtighedsprincip. Den understreger behovet for diversitet i kliniske forsøg for at sikre, at den nyeste og mest avancerede behandling også er den bedste og sikreste for deres patienter.

Det er en saglig og vigtig diskussion, som påvirker kernespørgsmålet om, hvordan vi sikrer lige adgang til sikker og effektiv behandling på tværs af hele verden."

Tak til Charlie.