Strandvejen isolerer familier
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 05/07/2013 - 10:42
Fly & trafik Vejr og natur
Et af de mest eftertragtede strandområder i Cádiz Provinsen er på det nærmeste blevet begravet i sand. Hele familier er nærmest afskåret f...
Et af de mest eftertragtede strandområder i Cádiz Provinsen er på det nærmeste blevet begravet i sand. Hele familier er nærmest afskåret fra omverdenen.

Det er strækningen til fyret ved Trafalgar i Caños de Meca i Cádiz, der er sandet godt og grundet til. 40 husstande i området er sandet inde. De er nødt til at lade bilen stå og vandre flere kilometer, hvis de skal ud.

Årsagen er lang tids hård vind, som har fået sandet til at flyve ud over både veje og bebyggelser.

Den lokale landevej, der fører ud til fyret, er dækket af en meter sand. Det samme gælder for autoværn og vejskilte, der stikker op i ny og næ som malplacerede tandstikkere.

Problemet er langt fra nyt og skyldes tiltagende sandflugt. Sidste år blev flere familier i Punta Paloma isoleret, da sandet fra den imponerende Paloma-klit dækkede vejen, så bilerne ikke kunne kom frem eller tilbage.

Turister, der vil besøge det berømte fyr, skal virkelig ville det og forberede sig på en lang gå-tur i det varme sand.

Caños de Meca er et af de mest eftertragtede turistområder på Costa de la Luz, og får hvert år besøg af et stort antal turister, der ønsker at prøve noget andet end Costa del Sols overfyldte strande og kæmpehoteller.

Kan måske også interessere dig
Hvor meget ved du om de mest indflydelsesrige kvinder i økonomi og erhvervsliv?
Kvindernes kampdag søndag trækker spor til bankverdenen og erhvervslivet.
Busser på ″skinnerne″
Renfe, har taget en utraditionel beslutning for at tackle en af jernbaneneselskabets største udfordringer i de kommende år.
Tillykke til en lille perle, der bringer både fred, visdom og harmoni
Glædelig olivendag til både dig, mig og alle andre.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















