Styrtede 10 meter med golfvogn
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 23/05/2012 - 12:34
Sport & hobby
To britiske kvinder på 71 og 62 år slap på mirakuløs vis med lettere skader, efter at de under et golfkursus styrtede direkte ud over og ned...
To britiske kvinder på 71 og 62 år slap på mirakuløs vis med lettere skader, efter at de under et golfkursus styrtede direkte ud over og ned ad en skrænt i golfvognen.
Fløjet på hospitalet
De to kvinder blev reddet af brandfolk fra Málaga, der med bårer måtte hejse kvinderne i sikkerhed. Den 71-årige, som var værst medtaget, blev fløjet til sygehus i helikopter, mens den 62-årig blev kørt af sted i ambulance.
Uheldet skete i Alhaurin Golf tirsdag ved middagstid, da alarm-centralen modtog et opkald fra de to havarerede kvinder, der lå nede i krattet og ømmede sig.
Kvinderne kom kørende i deres buggy, da de af en eller anden årsag mistede kontrollen med køretøjet og drønede ud over en ti meter dyb skrænt, der var overgroet med krat og to meter høje brombær-buske. Den frodige vegetation i det ufremkommelige terræn var med til at forsinke redningsaktionen.
Alt tyder på, at de to kvinder slipper fra uheldet med lidt knubs, skrammer og mindet om en ubehagelig oplevelse fra en ellers dejlig dag på golfbanen. Og måske lidt knækket stolthed, men det melder historien dog ikke noget om.

Kan måske også interessere dig
Rafa Nadal i Real Madrids bestyrelse
Hvidt hjerte siden barndommen: Nadal takker ja til Florentino Pérez og Real Madrids ledelse.
Mijas før turismen
Nye ture til fortiden den 26. oktober og den 12. november
Oplev foråret i Nordspanien
″Jeg elsker forårets milde klima med lysere dage, grønne landskaber og den der helt særlige ro, som jeg kun finder i Nordspanien″.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















