Til Barcelona – men i hvilket land?

Det ser ikke godt ud for sammenholdet blandt i det spanske broderfolk. En meningsmåling foretaget af analyseinstituttet CIS viser, at det catalanske selvstændighedsparti, CIU, står til at få absolut flertal ved regionsvalget den 25 november.

CiU vil få 63 til 64 mandater ud af de i alt 135 medlemmer af det catalanske parlament.

Det catalanske socialistparti PSC får 19, mens PP må tage til takke med 16-17 mandater.

Fordelingen

Det catalanske parlament består i dag af 62 medlemmer af CIU, 28 fra PSC, og 18 fra PP mens resten fordeler sig over en række mindre republikanske, miljø- og venstrefløjspartier.

Målingen blev foretaget mellem den 9. og 29. oktober, det vil sige inden, at EU gjorde det klart, at et selvstændigt Catalonien ikke umiddelbart kan blive optaget som et nyt medlemsland i EU.

Undersøgelsen viser, at 37 procent følger sig lige så meget spanier som catalaner, mod 24 procent, der føler sig udelukkende catalaner og 5,8 procent, der ser sig som spanier.

Populær

Artur Mas

Men der er ingen tvivl om, at den rebelske catalanske regeringsleder er populær. Hele 37,2 procent vil have Artur Mas som ny præsident – hvilket ligger langt over tilslutningen til de øvrige partiledere, som er nede på syv procent.

Mas har heller ikke nogen tanker om at droppe sine selvstændighedsplaner, selv om det skulle vise sig, at landet ikke kan blive optaget i EU.

Skudt i gang

Valgkampen op til det catalanske regionsvalg startede i aftes med spidskandidaterne for de tre storepartier i front: Artur Mas fra CiU, Alicia Camacho fra PPC og Pere Navarro fra PCE.

Og mens Mas fortsatte sin kamp for catalansk løsrivelse, bad Alicia Camacho vælgerne om at sikre den spanske stats eksistens, mens Navarro talte om en føderal stat og med øget selvstyre.

Så det er ikke bare Cataloniens tarv, der står på spil, når vælgerne den 25. november skal beslutte sig for regeringens fremtidige kurs.

Decentraliseret stat

Spaniens autonome regioner (comunidades autónomas) er regioner med forholdsvis stor selvstændighed fastlagt i den spanske grundlov og i de statutter, de forskellige regioner har forhandlet sig frem til.

Spaniens 50 provinser er fordelt på 17 autonome regioner, hvortil kommer de to autonome byer i Nordafrika, (ciudades autónomas, Ceuta og Melilla).

Centralisme, nationalisme og separatisme har altid spillet en vigtig rolle i Spaniens historie.

Et kompromis mellem landets moderate politiske partier resulterede i oprettelse af den Spanske Grundlov fra 1978, og en decentraliseret stat, som skulle sikre udbredt selvstyre til landets historiske regioner.

Eget politi

I grundloven er det fastlagt, hvilken lovgivende og udøvende ret de forskellige autonome regioner har samt omfanget af deres uafhængighed af staten.

Andelen af kompetence er meget forskellig fra region til region. Det er en klar forskel mellem historiske regioner som Baskerlandet, Catalonien, Galicia, Andalusien og de øvrige regioner. De historiske regioner havde fra begyndelsen flere funktionerer, og Baskerlandet og Catalonien har begge egne politistyrker, Ertzaintza og Mossos d'Esquadra

Mossos d'Esquadra