To-årig dansker i kritisk tilstand
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 06/06/2022 - 07:00
Ulykke
Lille dreng blev hevet livløs op af en pool af sine forældre.
Lille barn ligger i kritisk tilstand på intensivafdelingen på Materno Infantil Hospital i Málaga efter en drukneulykke i en swimmingpool i udkanten af Coín.
Det skriver Malagahoy.es, der videre oplyser, at det er en dansker.
Kilder siger til avisen, at ulykken fandt sted lørdag. Alarmcentralen bekræfter, at man modtog et nødopkald klokken 17:45 om, at en to-årig var blevet fundet livløs i vandet i en swimmingpool i bebyggelsen Sierra Gorda, som ligger i Calle Alcalá del Valle i Coín.
En ambulance blev straks sendt mod stedet sammen med Guardia Civil og lokalpolitiet. Den lille dreng var blevet trukket op af vandet af sine forældre. Han trak ikke vejret, men det lykkedes for redderne at få barnet genoplivet.
Barnet blev derefter hastet til børnehospitalet i Málaga med helikopter, og søndag var det fortsat i kritisk tilstand. Mandag morgen er der endnu ikke noget nyt om barnets tilstand.
Spanien i Dag har rettet henvendelse til Udenrigsministeriet for at få bekræftet ulykken, da det ikke skulle være første gang, at spanske myndigheder og medier skulle tage fejl af de nordiske nationaliteter. Vi afventer svar.
Kan måske også interessere dig
Mand død efter at være blevet trukket fem kilometer under en bil
VIDEO: Tragisk hændelse i Sevilla.
Skal jeg have V16-lanternen, når jeg kører i min danske bil i Spanien?
Vi svarer på et spørgsmål fra en læser. For ja, det har skabt en del forvirring ...
Masser af muligheder for storslåede oplevelser
Det spanske efterår er perfekt til ture i højderne.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















