Uændret rente i Den Europæiske Centralbank

Jeg (Christine Lagarde, red.) vil nu nærmere beskrive vores syn på den økonomiske udvikling og inflationsudviklingen og derefter redegøre for vores vurdering af de finansielle og monetære forhold.

Den økonomiske aktivitet

Økonomien voksede med 0,7 pct. kumulativt i første halvdel af året som følge af robustheden i den indenlandske efterspørgsel. Det kvartalsvise mønster viste stærkere vækst i første kvartal og svagere vækst i andet kvartal, hvilket delvist afspejler den tidlige fremrykning af international handel forud for forventede toldforhøjelser, efterfulgt af en omvending af denne effekt.

Indikatorer viser, at både fremstillings- og servicesektoren fortsat vokser, hvilket indikerer, at der er et vist positivt underliggende momentum i økonomien. Selvom efterspørgslen efter arbejdskraft er aftagende, udviser arbejdsmarkedet fortsat styrke med en arbejdsløshed på 6,2 pct. i juli. Med tiden bør dette sætte gang i privatforbruget, navnlig hvis folk som forventet i stabens fremskrivninger opsparer en mindre andel af deres indkomst. Privatforbruget og investeringerne bør drage fordel af vores tidligere rentenedsættelser, som påvirker finansieringsvilkårene. Investeringerne bør også understøttes af betydelige offentlige udgifter til infrastruktur og forsvar.

Højere toldsatser, en stærkere euro og øget global konkurrence forventes at dæmpe væksten resten af året. Effekten af disse modvinde på væksten bør dog aftage næste år. Selvom usikkerheden er blevet reduceret noget som følge af de seneste handelsaftaler, vil den generelle effekt af ændringen i det globale politiske miljø først blive tydelig senere.

Styrelsesrådet mener, at det er afgørende hurtigt at styrke euroområdet og dets økonomi i det aktuelle geopolitiske miljø. Finans- og strukturpolitikken skal gøre økonomien mere produktiv, konkurrencedygtig og robust. Ét år efter offentliggørelsen af Mario Draghis rapport om Europas fremtidige konkurrenceevne er det fortsat helt afgørende at følge op på rapportens anbefalinger om yderligere handling og om at fremskynde gennemførelsen i overensstemmelse med Europa-Kommissionens køreplan. Staterne bør prioritere vækstfremmende strukturelle reformer og strategiske investeringer og samtidig sikre holdbare offentlige finanser. Det er afgørende, at opsparings- og investeringsunionen samt bankunionen fuldføres efter en ambitiøs tidsplan, og at de lovgivningsmæssige rammer for den potentielle indførelse af en digital euro fastlægges hurtigt.

Inflation

Den årlige inflation ligger fortsat tæt på vores mål og stiger til 2,1 pct. i august fra 2,0 pct. i juli. Energiprisinflationen faldt til -1,9 pct. fra -2,4 pct. i juli, mens fødevareinflationen faldt til 3,2 pct. fra 3,3 pct. Inflationen ekskl. energi og fødevarer lå fortsat på 2,3 pct. Inflationen for tjenesteydelser faldt til 3,1 pct. fra 3,2 pct. i juli, mens inflationen i servicesektoren lå uændret på 0,8 pct.

Indikatorerne for den underliggende inflation er fortsat i overensstemmelse med vores 2 pct.-mål på mellemlangt sigt. Væksten år-til-år i lønsum pr. ansat lå på 3,9 pct. i andet kvartal, hvilket er et fald fra 4,0 pct. i forrige kvartal og fra 4,8 pct. i andet kvartal af sidste år. De fremadrettede konjunkturbarometre, herunder ECB's løntracker og undersøgelser af lønforventningerne, peger på, at lønvæksten vil aftage yderligere. Sammen med produktivitetsgevinster vil dette være med til at begrænse det indenlandske prispres, selv efterhånden som avancerne øges fra et lavt niveau.

Stabens fremskrivninger peger fremadrettet på, at fødevareinflationen vil falde fra 2,9 pct. i 2025 til 2,3 pct. i 2026 og 2027. Energiprisinflationen ventes at forblive volatil, men at ville stige i fremskrivningsperioden, delvist som følge af indførelsen af EU's emissionshandelssystem 2 i 2027. Inflationen ekskl. fødevarer og energi ventes at falde fra 2,4 pct. i 2025 til 1,9 pct. i 2026 og 1,8 pct. i 2027 på grund af den stærkere euro og aftagende pres på arbejdskraftsomkostningerne.

De fleste mål for inflationsforventningerne på længere sigt ligger fortsat på omkring 2 pct., hvilket understøtter stabiliseringen af inflationen omkring vores mål.

Risikovurdering

Risiciene for den økonomiske vækst er blevet mere afbalancerede. Selvom usikkerheden er blevet reduceret som følge af de seneste handelsaftaler, kan en fornyet forværring af handelsforbindelserne lægge en yderligere dæmper på eksporten og trække investeringerne og forbruget ned. En forværring af stemningen på de finansielle markeder kan føre til strammere finansieringsvilkår, større risikoaversion og svagere vækst. Geopolitiske spændinger, såsom Ruslands uberettigede krig mod Ukraine og den tragiske konflikt i Mellemøsten, er fortsat en vigtig kilde til usikkerhed. Derimod vil højere udgifter til forsvar og infrastruktur end forventet sammen med produktivitetsfremmende reformer bidrage til at øge væksten. En øget tillid hos erhvervslivet vil stimulere privat investering. Stemningen kunne også løftes og aktiviteten øges, hvis de geopolitiske spændinger mindskes, eller hvis de resterende handelsstridigheder blev løst hurtigere end forventet.

Inflationsudsigterne er fortsat mere usikre end normalt som følge af det stadigt ustabile globale handelspolitiske miljø. En stærkere euro vil kunne sænke inflationen til under det forventede niveau. Desuden kan inflationen blive lavere, hvis højere toldsatser fører til lavere efterspørgsel efter eksport fra euroområdet, hvilket kan resultere i, at lande med overkapacitet yderligere øger deres eksport til euroområdet. Handelsspændinger kan føre til større volatilitet og risikoaversion på de finansielle markeder, hvilket vil påvirke den indenlandske efterspørgsel negativt og derved også sænke inflationen. Derimod kan inflationen blive højere, hvis en fragmentering af de globale forsyningskæder presser importpriserne op og bidrager til kapacitetsbegrænsninger i den indenlandske økonomi. Øgede udgifter til forsvar og infrastruktur kan også øge inflationen på mellemlangt sigt. Mere generelt kan ekstreme vejrforhold og den aktuelle klimakrise medføre højere fødevarepriser end forventet.

Finansielle og monetære forhold

Siden vores sidste møde er de korte markedsrenter steget, mens de lange renter er forblevet stort set uændrede. Vores seneste rentenedsættelser fik dog fortsat virksomhedernes låneomkostninger til at falde i juli. Den gennemsnitlige rente på nye lån til virksomheder faldt til 3,5 pct. i juli fra 3,6 pct. i juni. Omkostningerne ved udstedelse af markedsbaseret gæld lå uændret på 3,5 pct. Lån til virksomheder steg med 2,8 pct., lidt mere end i juni, mens væksten i udstedelsen af erhvervsobligationer steg til 4,1 pct. fra 3,4 pct. Den gennemsnitlige rente på nye realkreditlån forblev uændret på 3,3 pct. i juli, mens væksten i realkreditlån steg til 2,4 pct. fra 2,2 pct.

Konklusion

Styrelsesrådet besluttede i dag at fastholde ECB's tre officielle renter. Vi er fast besluttet på at sikre, at inflationen stabiliseres på vores 2 pct.-mål på mellemlangt sigt. Vi vil følge en dataforankret tilgang møde for møde til at fastlægge den hensigtsmæssige pengepolitiske kurs. Vores rentebeslutninger baseres på en vurdering af inflationsudsigterne og de risici, der er forbundet hermed, med udgangspunkt i nye økonomiske og finansielle data samt udviklingen i den underliggende inflation og styrken af den pengepolitiske transmission. Vi forpligter os ikke på forhånd til en bestemt renteudvikling.

Vi er under alle omstændigheder rede til at tilpasse alle instrumenter inden for vores mandat for at sikre, at inflationen stabiliseres vedvarende på vores mellemlangsigtede mål, og for at opretholde den velfungerende transmission af pengepolitikken.