Udlænding savnes fortsat
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 27/08/2012 - 13:53
Krimi og katastrofe
Det er ikke ufarligt at kravle rundt i bjergene på egen hånd, og der er al mulig grund til at tage advarsler fra eksperter og lokale alvorligt...
Det er ikke ufarligt at kravle rundt i bjergene på egen hånd, og der er al mulig grund til at tage advarsler fra eksperter og lokale alvorligt. Udlænding savnes på 33. døgn.
Over en måned efter, at den 63-årige britiske turist Gordon Simm sporløst forsvandt under en vandretur i bjergene bag Nerja i Málaga Provinsen, har en gruppe frivillige besluttet at gennemføre endnu en eftersøgning.
Forgæves finkæmning
Eksperter fra politiet og brandvæsnet foretog fra den 23. juli til den 5. august en finkæmning af området i håb om at finde den 63-årige turist, men forgæves.
Blandt initiativtagerne til den nye eftersøgning er den hollandske guide og bjergbestiger, Michael Tweehuijsen, som har mere end ti års erfaring med vandreture i Sierras Tejeda, Almijara og Alhama. Han var den sidste, som forsøgte at overtale den 63-årige brite til at droppe idéen om at klatre op i det 1.600 meter høje bjerg La Cadera.
Familie vender tilbage
Simms hustru, Wendy, og parrets to voksne børn, Deborah og David, som deltog i eftersøgningen den 4. august, er rejst tilbage til familiens hjemby Kirkbymoorside i York, men ventes at komme tilbage til Nerja for at deltage i eftersøgningen.
Guardia Civil har ikke fundet noget spor efter den forsvundne brite, som var en erfaren bjergbestiger. Han medbragte både mobiltelefon og GPS, da han drog af sted.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.