USA i knæ
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 01/10/2012 - 11:16

Sport & hobby
Det europæiske hold under ledelse af spanieren José María Olazábal vender hjem med det værdsatte trofæ efter enestående comeback.
...
Det europæiske hold under ledelse af spanieren José María Olazábal vender hjem med det værdsatte trofæ efter enestående comeback.
Europa genvandt natten til mandag Ryder Cup turneringen med 14½ point mod USAs 13½ efter en enestående indsats fra de 12 europæiske spillere.
USA førte turneringen efter de to første dage på Medina Country Club ved Chicago med fire point, men Europa vendte det ellers forventede nederlag til en storslået sejr efter de 12 individuelle opgør.
De europæiske spillere vandt hele otte matcher og spillede uafgjort i den ene, mens amerikanerne - trods favoritværdigheden - kun formåede at vinde tre matcher og dele point i den ene.
José María Olazábal, Europas holdkaptajn, fejrer sejren med Pep Guardiola, F.C. Barcelonas tidligere træner.
Vinderholdet modtog trofæet i blåt og hvidt til minde om den afdøde hold-kaptajn Severiano Ballesteros.
José María Olazábal, en af Severiano Ballesteros bedste venner, havde svært ved at holde tårerne tilbage under præmieoverrækkelsen.
- Han vil altid være i vores hjerter. Sejren er derfor den bedste hyldest til en af golfsportens største personligheder, sagde José María Olazábal med en tåre på kinden.
Kan måske også interessere dig
″Perico skal fyres fra TVE med det samme″
Fra Rufián til Óscar Puente: Venstrefløjen skælder La Vuelta kommentatoren Pedro Perico Delgado ud for hans udtalelser på RTVE
Viceborgmester flirter med tanken om en 300 meter høj tyr
Spaniens svar på Eiffeltårnet gør lokalpolitikere og borgere skeptiske.
Oplev vild natur, dyp tæerne i kølig lagune og test højdeskrækken
Fantastisk tur ganske tæt på kysten er én af landets bedste.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.