Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Verdens største tortilla

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 06/08/2014 - 10:17

Rejser & oplevelser


Ung spansk kok kommer i Guinness Rekordbog, efter at han tilberedte en fem meter bred bred tortilla, som derefter blev fordelt i portioner til 1...

Ung spansk kok kommer i Guinness Rekordbog, efter at han tilberedte en fem meter bred bred tortilla, som derefter blev fordelt i portioner til 10.000 mennesker i den baskiske hovedstad Vitoria.

 

Den nye rekord kommer efter, at Vitoria-Gasteiz, der ligger i det nordlige Spanien, tidligere er blevet kaldt for Spaniens nye gastronomiske hovedstad.

 

Og det navn levede den baskiske hovedstad altså for alvor op til, da kokke sidste weekend slog verdensrekorden for den hidtil største tortilla, der vejede 1.500 kilo.

 

Begivenheden fandt sted under tilsyn af Senen González, en ung spansk kok, der i 2010 modtog prisen for Spaniens bedste tortilla. "En dag, vi aldrig vil glemme", skriver González på sin Twitter-konto.

 

Rekorden forventes at blive officielt godkendt i løbet af et par måneder.

 

En ordentlig gang kartofler

Den fem meter brede Tortilla bestod af ikke mindre end 840 kilo æg, 1.600 kilo kartofler, 30 kilo løg og 10 kilo salt, skriver den spanske udgave af Huffington Post. Desuden blev der smidt hele 150 liter olivenolie på panden

 

Det helt store problem var, hvordan man skulle vende mega-tortillaen. Det blev løst ved en særlig mekanisme, der gjorde det muligt at stege tortillaen på begge sider, uden at skulle vende den om.

 

Efter fire timers forberedelse var der mad til de 10.000 mennesker, der havde forsamlet sig.

 

Vitoria-Gasteiz og dens verdens-rekordstore tortilla skulle snart også komme på det store lærred, eftersom filmproducent Juanma Bajo Ulloa - der er født i byen – har planer om at bruge begivenheden i en kommende film.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.