Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

VIP'er vælger Marbella

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 11/06/2013 - 11:44

Kendte & kongelige


Selv om sommeren endnu ikke har holdt sit indtog, benytter forskellige kendisser forsommeren til at få lidt sol på næsen. Det gælder for den...

Selv om sommeren endnu ikke har holdt sit indtog, benytter forskellige kendisser forsommeren til at få lidt sol på næsen. Det gælder for den tyske topmodel Claudia Schiffer, der ankom til Málaga torsdag sidste uge for at tilbringe weekenden sammen med sin familie i Marbella.

 

Schiffer blev modtaget på Hotel Marbella Club, hvor familien skal tilbringe nogle dage i en af hotellets luksusvillaer.

 

 

Marbella Club er en del af gruppen ”The Leading Hotels of the World”, der tilbyder luksus over hele verden. Hotellet betegnes som ”det mest glamourøse i Spanien” og har i tidens løb huset alverdens kendisser, statschefer, musikere, aristokrater og andet godtfolk.

 

Hygge i solen

 

Selv om vejret ikke ligefrem har vist sig fra sin allerbedste side, blev modellen og hendes familie set spankulere rundt i Marbellas gamle bydel og på Plaza de Los Naranjos.

 

Men Claudia Schiffer er ikke den eneste, der tilbragte weekenden på Costa del Sol.

 

Der blev nemlig afholdt et luksus-velgørenhedsarrangement til fordel for heste-herberget CYD Santa María, Asociación Amigos de los Gatos, Triple A og Adana på det eksklusive Hotel Villa Padierna i Benahavís. Her deltog kendisser som Elena Tablada og Jermaine Jackson, bror til afdøde Michael Jackson. Arrangementet var organiseret af Linda Echevarría og gav nogle af verdens rige mulighed for at slippe en slant til fordel for dyr og deres hjælpere.

 

Jermaine Jackson og Elena Tablada

 

Festen fortsatte til den tidlige morgen og bød blandt andet på en koncert med sangerinden Farah Siraj, datter af prinsesse Sherifa Nour.

 

Farah Siraj

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.