Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

"Voldtægtsoffer": Jeg løj

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 23/09/2014 - 09:44

Krimi og katastrofe


Fem unge mænd blev uskyldigt mistænkt for at have gruppevoldtaget en ung pige i Málaga. Torsdag indrømte hun i retten, at hun havde løjet f...

Fem unge mænd blev uskyldigt mistænkt for at have gruppevoldtaget en ung pige i Málaga. Torsdag indrømte hun i retten, at hun havde løjet for at beskytte sig selv, og nu er straffen faldet.

 

Med den unge kvindes tilståelse blev sagen vendt totalt på hovedet; først var de fem mænd i alderen 17 til 23 mistænkte, og så var de ofre. De kommer fra det relativt fattige kvarter i Málaga, La Corta, og her har alt ændret sig. Først blev de unge fyre offentligt vanæret, hadet og udråbt som voldtægtsmænd i de nationale medier.

 

Klik her for at undgå denne meddelelse fra den 1.oktober, og få oven i købet 15 dage gratis ved tilmelding inden den 28. september

 

Den 20-årige pige, er blevet idømt ti-måneders fængsel. Hun vil dog ikke komme bag tremmer grundet flere forhold. Dels er der tale om en tilståelsessag, hun er ikke tidligere straffet, samt straffen er på under to år. Derfor er straffen betinget.

 

Hun er også blevet idømt dagsbøder af 6 euro i 12 måneder; alt 2.160 euro.

 

Jeg fandt på det hele

 

Dommen blev afsagt i Málaga, hvor anklageren egentlig havde krævet 15 måneders fændsel. Hun blev fundet skyldig i fem anklager om falsk anmeldelse i én enkelt sag.

 

Hun indrømmede for dommeren, at hun frivilligt havde deltaget i gruppesex den 17. august ved Málagas årlige byfest. Mens to af de unge fyre havde sex med hende, blev det hele optaget på mobiltelefon af en tredje fyr, mens de to andre holdt udkig efter, at der ikke kom nogen og forstyrrede dem.

 

Droppede hurtigt sagen

Tilbage i august valgte dommeren ret hurtigt at droppe sagen efter at have hørt de mistænktes version af begivenhederne og set videoen fra mobiltelefon, tilhørende en af de mistænkte.

 

Stor lettelse, da faderen til en af de fem unge tog imod sin uskyldige søn

 

De fem unge mænd blev sat på fri fod og fortalte spanske tv-stationer, at pigen havde været helt med på den. Deres advokat meldte straks ud, at han ville anmelde den unge kvinde for falsk anklage.

 

Derfor løj hun

Diario Sur rapporterer, at hun mødte op i retten torsdag for at forklare sig, hvor hun erkendte at have opfundet voldtægts-historien.

 

Ud over videoen var et andet centralt bevis i sagen et såkaldt 'selfie'. Selvportrættet var taget på tidspunktet for den påståede voldtægt, og på billedet så man hende helt afslappet og smilende til kameraet sammen med tre af de mistænkte foran en forlystelse.

 

Hun forklarede for dommeren, at hun fandt på historien, fordi hun var bange for, at fyrene ville vise en halvandet minuts lang video af hendes seksuelle udskejelser sammen med to af fyrene.

 

Vidner: det var frivilligt

Fem ansatte i tivoliet var desuden vidner til det hele, og ifølge dem tydede intet på, at pigen blev voldtaget.

 

- Hvis vi havde troet, at hun blev tvunget til noget, havde vi hjulpet hende, men hun så ikke ud som om, hun havde brug for hjælp, sagde den ene i retten.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.