Bøde for at bade i havet
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 21/08/2014 - 01:00

Vejr og natur
Både dyrt og dumt! Når noget viser rødt, skal du stoppe, og det gælder ikke bare lyskryds – det gælder også på stranden.
Både dyrt og dumt! Når noget viser rødt, skal du stoppe, og det gælder ikke bare lyskryds – det gælder også på stranden.
Det har en spansk turist lært på den hårde måde, efter at han sprang i bølgerne på stranden i Benidorm på Costa Blanca på en dag, hvor det røde flag vejrede.
Ifølge Información fik manden en bøde på 1.000 euro, og det er første gang, der bliver givet en bøde for den overtrædelse i Benidorm.
Manden sprang i vandet på trods af, at en livredder havde forsøgt at advare ham om, at det røde flag var hejst, da der var meget høje bølger.
Livredderen besluttede sig for at ringe til politiet, som dukkede op kort efter. Betjentene ventede på at manden kom op af vandet og udstedte på stedet en bøde for at have overtrådt advarslen.
Undgå at gå forgæves
Inden du pakker strandtasken, kan du let tjekke forholdene hjemmefra. App'en iPlaya til din smartphone er den officielle app for spanske strande, der omfatter over 2000 strande. Her finder du oplysninger om vejrudsigt, vandtemperatur, bølger, tidevand, UV-indeks, soltimer og meget mere.
Du kan også finde alle mulige underlige informationer om hver specifik strand som længde og bredde, sammensætning, sandtype, faciliteter, adgang, transport, parkering og meget mere. Findes på App Store og Google Play.
Kan måske også interessere dig
Har historien ikke bevist, at mange verdensledere har været - eller er - uegnede til jobbet?
Spørgsmålet kan selvfølgelig besvares med et ‘nej’, hvis man synes godt om krige, folkedrab, hungersnød, foragt for rettigheder og meget mere.
Ugen set i bakspejlet
I denne artikel får du link til dagens klumme og direkte link til alle ugens nyheder.
El Puig er en perfekt blanding af historie, natur og gastronomi
En detaljeret guide til El Puig de Santa Maria i Valencia-regionen med både seværdigheder, gastronomi og overnatning.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.