Flysikkerhed på spil
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 15/01/2015 - 11:33
Fly & trafik
FLY & VEJR: Statsligt ansatte meteorologer advarer om, at fordi de efterhånden er så få, bringer det luftsikkerheden i fare.
Meteorologerne hævder, at de kun er i alt fem til at forudsige vejret i samtlige spanske lufthavne, og de, der står for de maritime prognoser, er blevet reduceret til to hold.
På to år har statens Meteorologiske Institut, AEMET, reduceret medarbejderstaben med 10 procent til 1.255, og det er blevet afsløret, at en enkelt meteorolog arbejdede 21 dage i træk, 11 timer om dagen i lufthavnen i La Gomera.
Fagforeningen CSIF, som repræsenterer meteorologerne, beskriver situationen som ”dramatisk”, og at det kan udgøre en alvorlig sikkerhedsrisiko for luftfarten i Spanien.
CSIF understreger også, at det jo ikke gør sagen bedre, at vejret har ændret sig i de seneste år og er blevet mere ustadigt og ekstremt.
Men selvom det er korrekt, at 151 i løbet af de seneste to år er gået på pension, og at kun fem nye er kommet til, er der stadig 200 meteorologer, 262 med en grad i meteorologi samt 408 observatører, så at der skulle være fem til at dække samtlige lufthavne, er lidt vanskeligt at forstå. Det skriver Typicallyspanish.com.
Kan måske også interessere dig
Málaga står over for trafikkollaps: Nu skal der ske noget!
Kaos på veje og i tog, så nu stilles der krav om handling fra den spanske regering.
Flyfabrik indviet - Sover piloter under flyvningen? - Mine-snusende rotter
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Cami de Cavalls - Historisk vandresti på Menorca
Den danske guide Pia Bruun lokker med helt særlig tur, og der er tilmelding nu.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















