Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Politibetjente får ingen tissepauser

Skrevet af , man, 28/07/2014 - 10:09

Samfund og Politik


Guardia Civil betjente udstationeret i Baskerlandet er nødt til at tisse i plastikflasker, fordi de ikke kan forlade deres arbejdsplads og brug...

Guardia Civil betjente udstationeret i Baskerlandet er nødt til at tisse i plastikflasker, fordi de ikke kan forlade deres arbejdsplads og bruge toilettet på grund af personalemangel.

 

De fleste officerer er taget på sommerferie uden at have en afløser på plads. Årsagen er nedskæringer i styrken, som betyder, at der kun er få tilbage til at klare arbejdet.

 

Hvis de forlader deres arbejdsbord eller går på toilettet, er der ingen til at betjene borgerne og tage mod henvendelser.

 

Det må ikke ske, for alle har ret til at gå ind hos Guardia Civil for at få løst et problem, skriver Thinkspain.

 

Det betyder reelt set, at de ikke har nogen tissepauser i løbet af deres arbejdsdag.

 

Urinflasker overalt

Eneste mulighed er at tisse i en flaske, skriver online-avisen.

 

Forbundet af Guardia Civil-betjente (AUGC) har afsløret, at problemet er særligt stort på en politistation i Álava i Baskerlandet men undlader at præcisere hvor for ikke at udsætte de ansatte for repressalier fra deres overordnede.

 

Repræsentanter for AUGC siger, at korpsets ledelse bruger finananskrisen som en bekvem undskyldning for bevarelse af en dårligt fungerende organisationsstruktur for de underordnede.

 

- Chefen har valgt at ophæve officerernes grundlæggende ret og fysisk behov for at gå på toilettet på grund af personalemangel, siger en talsmand for fagforeningen.

 

- Resultatet er, at servicekontoret er fyldt med flasker af urin overalt, siger han, og understreger: ”Det må simpelthen ikke ske i det 21. århundrede."

 

AUGC minder om, at Europa-Kommissionen allerede har indledt en disciplinærsag mod Spanien ved flere lejligheder for ikke at overholde arbejdsbetingelserne for Guardia Civil-officerer. Der er anmeldt brud på sikkerhed og sundhed, ulønnet overarbejde og betjentene får ikke deres lovbestemte pauser og fritid.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.