Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Advarsel: Hedebølge i hele landet

Skrevet af Kathrine Hesner, Simon Koefoed Toft, fre, 26/06/2015 - 10:13

Vejr og natur

VEJR: Landsdækkende alarmberedskab gælder fra i dag, og det handler hverken om vind eller regn. Næh, den står på hedebølge.

Hele Den Iberiske Halvø og Balearerne er i forhøjet alarmberedskab fra i dag, fredag den 26. juni. Og det varsel gælder faktisk helt frem til tirsdag den 30. juni – mindst. 

Kun et enkelt område slipper nemlig De Kanariske Øer. Her kan man nyde milde temperaturer på mellem 22 og 24 grader og sol. Der kommer dog perioder med overskyet vejr, let regn og vinden kan friske op. Det er dfog pirmært i de østlige og nordøstlige dele af øerne.

Varmest bliver det i de indre og sydlige egne, og skal du på storbyferie i weekenden, kan det godt være, du skal forberede dig på en rigtig varm fornøjelse. Madrid, Córdoba og Sevilla kan se frem til at få nogle af de højeste temperaturer.  Vi snakker altså 35 til 40 grader flere steder, som i løbet af weekenden lokalt kan komme helt op på 45 grader.

Ved kysterne vil en let brise gøre det hele lidt mere tåleligt.

Hvis vi skulle komme over 45 grader, er vi meget tæt på en rekord for en junidag i nyere tid. Rekorden lyder nemlig på 45,2 grader, og den blev sat i Cordoba den 26. juni 1965.

Vind fra Afrika

Siden i går er der begyndt at komme en meget varm luft ind over fastlandet og Balearerne, som vil resultere i en gradvis stigning i temperaturerne - i hvert fald indtil på søndag på det meste af halvøen og De Baleariske Øer. Sandsynligvis skal vi frem til mandag eller tirsdag før den nordlige del af halvøen følger trop.

Flere vejrfænomener i kombination gør, at temperaturer og vind vil være meget stabilt, og der vil ikke være mange skyer. Det bliver så tilsat en lille hilsen fra Afrika i form at meget varm vind, og så har vi en hedebølge.

I dag er der gult alarmniveau i Guadalquivir-dalen, hvor der bliver 38 grader og en del af den sydlige, indre halvdel af fastlandet, Valencia, Girona, Empordà samt store dele af Ebro-dalen har udsigt til 36 grader.

Endnu varmere i morgen

I morgen skruer vi den et hak mere opad, og Guadalquivir-dalen kommer op i næstehøjeste alarmniveau (orange) med udsigt til 40 grader, mens der er gul alarm i det meste af resten af Andalusien, den sydlige, indre halvdel af fastlandet, Valencia-provinsen, det nordlige Murcia, Ebro-dalen og Ampurdán på grund af temperaturer på mellem 36 og 38 grader.

Og søndag skruer vi temperaturerne endnu et hak opad på hele halvøen og på Balearerne. Faktisk er det meget muligt, at de gule alarmer bliver udvidet til at gælde alle områder undtagen i områderne ved den nordlige Atlanterhavskyst. Den orange alarm bliver udvidet til dalene Guadiana, Tagus og Ebro.

Mandag følger Galicien med, og tirsdag får den nordlige Atlanterhavskyst temperaturer på op til 40 flere steder.

Ud over de høje dagstemperaturer kommer hedebølgen også til at betyde høje nattemperaturer, som generelt er over 20 grader på det meste af halvøen – nogle steder i syd kommer vi ikke under 25 grader.

Mere og mere af Andalusien bliver rødt, det vil sige stor brandfare 
 

Vejret i storbyerne

Madrid får en solrig og ikke mindst varm dag. Fra de spæde morgentimer vil solen skinne fra en blå himmel, og selvom der kommer få skyer midt på dagen, vil solen stadig være dominerende. Temperaturen kommer til at svinge mellem 19 og 34 grader.

Barcelona går på weekend med en solskinsdag, der bliver skudt i gang ved solopgang. Selvom der kommer få skyer i aften, vil det meste af dagen bestå af sol og 19 til 29 graders varme.

Vejret i Spanien, fredag klokken 14:00

Valencia kan se frem til en stegende hed fredag, hvor parasollen og solcremen bliver de mest værdsatte opfindelser. Hele dagen står den nemlig på sol fra en skyfri himmel og 19 til 33 graders varme.

Málaga får en dag, hvor det bliver overordentligt svært at få øje på en sky. Fra tidlig morgen til sen aften kommer solen til at skinne fra en skyfri himmel, mens der bliver 20 til 30 grader varmt.

Vejret i Spanien, lørdag klokken 14:00

Vejret på øerne

Mallorca får også en meget solrig dag, som byder sol fra tidlig morgen til solnedgang. Der kommer dog lidt variation på termometeret, hvor temperaturen kommer til at svinge mellem 16 og 31 grader.

Gran Canaria må finde sig i en dag uden specielt meget sol. Først på dagen vil der være overskyet, men der er en lille mulighed for at se solen i korte perioder efter middagstid. Termometeret kommer til at svinge mellem 19 og 24 grader.  

 
 

Vidste du?

Har du inden for de seneste tre år oplevet, at dit fly blev enten aflyst eller forsinket i over tre timer til eller fra en EU-lufthavn, har du højst sandsynligt ret til kontant kompensation. Få det afklaret gratis - klik her!

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.