Arvestrid over strandplet
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 22/08/2016 - 11:09
Samfund og Politik
VIDEO: Skænderi over et stykke strand går viralt, da strandgæst påstår, at hans familie har ejet stykket i over et århundrede.
Strandpletten, som er grunden til hele balladen, er et område på to kvadratmeter på Sandy Bay Beach i Gibraltar.
Det skriver Theolivepress.es.
Denne plet strand har en familie erklæret ejerskab over siden 1912. Og der hersker ingen tvivl om, at familien står fast på, at det er deres. På de to kvadratmeter står der nemlig fire stole rundt om et plastik-bord samt to parasoller beskyttet af fire metalhegn.
På et af hegnene hænger en plakat, hvor der står: “Ingen adgang. Denne plads tilhører familien Hayes Yanito siden 1912”.
Husfreden på familiens strandplads blev dog brudt, da en strandgæst satte spørgsmålstegn ved dette ejerskab, lige inden ‘ejerne’ ankom.
‘Ejeren’ ankom med rygsæk på ryggen, håndklæde i hånden og forventede at til at nyde en dag på familiens strandsted.
Min strand
Men han blev en kende overrumplet af strandgæsten, der stiller spørgsmålstegn ved deres ret til pladsen.
Manden forklarede hidsigt, at hans familie altså har været her i over hundrede år.
Han fortsatte sin talestrøm i et miks af spansk og engelsk, og fortalte, at hans oldemor plejede at komme her, hans bedsteforældre plejede at komme her, og sågar gik hans mors vand netop her, inden hun gik i fødsel med ham.
Men filminstruktør Monique Benatar, blev ikke overbevist af hans argumenter.
Hun påstod, at det var komplet uacceptabelt, hvorefter hun kastede et glas vand på ham.
Videoen af optrinnet er blevet set af flere tusinde på Facebook, efter den blev delt på en privat Gibraltar-gruppe.
Se videoen her:
Kan måske også interessere dig
Den er god nok: Alkohol forbedrer dine sprogkundskaber
Udenlandsk udtale forbedres med procenter, viser undersøgelse.
Oplev historiens ældste opskriftsbog
Opskriftsbogen består af tre lertavler med 40 opskrifter fra dengang
Kom med til et blomstrende eventyr
Córdoba er altid et besøg værd, men særligt lige nu, hvor de lokale varmer op til den årlige blomster-amok-fest!
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















