Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ny ballade fra Atlanten

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 07/12/2020 - 07:00

Vejr og natur

VEJR: Knap fik vi sagt farvel til Stormen Dora, før en ny melder sin ankomst. Det sætter næsten hele landet i alarm, men vi kan dog lune os ved at se på termometret.

Lokalt stærk eller vedvarende nedbør i nordvest og snefald i højtliggende områder på den nordlige del af halvøen. 

Stærk vind eller meget stærke vindstød ved kysterne i ​​Galicien, Cantabrien, Middelhavsområdet samt i bjergområder i nord og sydøst. Der advares om vindstyrke på op til 110 km/t, hvilket svarer til stærk storm, og tårnhøje bølger.

Stormen sætter områder i forhøjet alarm i stort set hele landet.

Klik her for flere informationer om dagens alarmberedskaber

I dag klokken 14 

Generelt hele landet

En ny og stærk Atlanterhavsstorm ligger placeret i Biscayabugten med et frontsystem, der fejer ind over halvøen fra nordvest mod sydøst. Der forventes udbredt regn, som lokalt kan være tung eller vedvarende og med torden i Galicien, ved nordvestkysten og det nordlige Navarra.

Nedbøren kan også opnå en vis intensitet og vedholdenhed i bjergområder og med lejlighedsvise tordenbyger i Strædet og på De Baleariske Øer. 

Der ventes dog ikke regn i og omkring Huelva, Alboran, Murcia og Valencia Regionen. 

På De Kanariske Øer er der sandsynlighed for nedbør i de nordlige, højtliggende egne, men vi kan dog ikke helt udelukke dem i resten.

Dags- og nattemperaturerne fortsætter med at stige næsten over hele linjen, men det vil være særligt markant om dagen i sydøst. Frosten vil forekomme mindre udbredt end i sidste uge, selvom det stadig forventes i bjergområder i den nordlige halvdel og det sydøst af halvøen - lokalt tung frost i Pyrenæerne.

I morgen klokken 14

 

Málaga-provinsen

Skyet til overdækket himmel i de indre egne med nedbør, mens kysten slipper noget bedre fra mandagne med letskyet i løbet af eftermiddagen. Morgentåge i de indre egne og i bjergene.

Stigende temperaturer på 12 til 20 grader og syv til 12 i nat. Vestenvind, som i perioder frisker en del op og med meget kraftige vindstød i højtliggende områder.

Gran Canaria

Skyet eller overskyet i nord med let regn, og i syd overskyet i perioder uden vi helt kan udelukke svage, lejlighedsvise og spredte regnbyger.

Temperaturer med få ændringer eller let stigende på 17 til 21 grader. Nordøstenvind og overvejende briser på sydvestkysten.

Alicante-provinsen

Overskyet himmel med opklaring i perioder. Stigende temperaturer på 13 til 19 grader og fire til ni i nat.

Moderat vestenvind, som i perioder frisker ret voldsomt op og med meget kraftige vindstød i de indre egne.

 
Kan måske også interessere dig
  • Ganske enkelt: En ny facilitet
    Få opfyldt dine ønsker om at købe eller sælge noget, få nye venskaber, fortæl eller spørg om noget, giv din mening og debattér på den gode måde.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.