Dansker omkommet
Skrevet af Kathrine Hesner, man, 07/06/2021 - 10:27
Krimi og katastrofe
DØDSFALD: Fredag morgen var en dansk mand ude at sejle med sin familie, da han pludselig fik en blodprop og faldt i vandet. Spanien i Dag har fået bekræftet dødsfaldet ved UM.
74-årig dansk mand omkom fredag den 4. juni på Gran Canaria under en sejltur ud for El Pajar i San Bartolomé de Tirajana Kommune.
Mediet Maspalomasahora.com skriver, at han ifølge unavngivne kilder angiveligt skulle have fået en blodprop og være faldet i vandet.
Koordineringscentret for nødsituationer og sikkerhed, CECOES, på De Kanariske Øer modtog alarmopkaldet omkring klokken 08:30 om morgenen.
Han var sammen med pårørende på tidspunktet for ulykken, og de var i stand til i fællesskab at få bragt liget ind til land.
En gruppe fra De Kanariske Øers Beredskabstjeneste, SUC, hastede til stedet med en lægeambulance, der desværre ikke kunne gøre andet end at bekræfte dødsfaldet forårsaget af et hjerteanfald.
Den 74-årige har altså ifølge det spanske medie dansk statsborgerskab, der dog ikke har nogen oplysninger om, hvorvidt der var tale om en fastboende på øen eller en turist.
Ifølge Laprovincia.es boede manden med sin familie på båden, der var forankret ud for kysten i Bahía de Santa Águeda sydøst for Arguineguín. Båden hed ifølge mediet Rodearm.
Spanske medier og myndigheder har ved tidligere lejligheder blandet de nordiske nationaliteter grundigt sammen, så vi har kontaktet Udenrigsministeriet i Danmark for at få bekræftet sagen. Her svarer man:
"Udenrigsministeriets Borgerservice kan bekræfte, at en dansk statsborger er omkommet på Gran Canaria. De pårørende er underrettet. Udenrigsministeriets Borgerservice har tavshedspligt i personsager og kan derfor ikke oplyse yderligere i sagen."
Kan måske også interessere dig
Carlos Mazóns løgnehistorier er ren krimilæsning
Først var frokosten privat, så var den dedikeret arbejde og senere pludselig med en anden end deltageren.
28-årig narko-bagmand idømt langvarig fængselsstraf
Havde forinden hygget sig i den spanske sol og i de Forenede Arabiske Emirater.
Jeg kunne ikke lade være med at være lidt fræk og mange grin gav det da også
WEEKEND: Lige pludselig var jeg på Gran Canaria hos kusinen - det er ikke hende på billedet...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















