Fireårig på åbent hav
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 26/08/2020 - 11:40
Samfund og Politik
VIDEO: Lille pige klamrede sig til sin oppustelige enhjørning i Middelhavet, mens strømmen trak hende langt væk fra kysten. Pludselig fik folk på et passagerskib øje på hende.
Hvert år advarer myndighederne om farerne ved oppustelige badedyr og luftmadrasser, og igen har vi nu et eksempel på hvorfor.
En kun fire-årig pige er blevet reddet en halv kilometer fra kysten!
Den lille pige flød rundt på en oppustelig enhjørning ud for Antirrio-kysten i Grækenland.
Havstrømmen havde trukket hende med ud, da hun var på stranden med sine forældre.
Havnemyndighederne slog storalarm, men det var passagerskibet Salaminomachos, der fik øje på pigen, som klamrede sig fast til halsen på den flydende enhjørning. Selvom hun også havde svømmevinger på armene, var der ingen tvivl om, at situationen sagtens kunne være endt ganske alvorligt.
Kaptajnen på skibet, Grigoris Karnesis, siger til Live News, at barnet “var i chok. Hun klamrede sig tæt til badedyret og bevægede sig ikke. Hun var som forstenet. Da vi reddede hende, klynkede hun lidt".
Derefter kunne man genforene hende med de bekymrede forældre, siger han.
Se videoen af redningen her:
Kan måske også interessere dig
Aragón gik til valg
Bev det et ″imparable″ Azcón eller et historisk skifte?
Spanske producenter advarer Bruxelles: ″Den europæiske bil forsvinder, som vi kender den″
Præsidenten for Anfac og Renault Spanien, Josep María Recasens, kræver handling fra myndighederne for at imødegå sektorens mange udfordringer.
Velkommen til Dénia i Alicante Provinsen
Her får du en guide til at opleve byens bedste perler.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















