Kend din provins
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 26/02/2020 - 07:00

Turisme
SPANIEN: Der er ikke noget at sige til, at alle ikke lige ved i hvilken provins, de opholder sig - eller interesserer sig for.
Landet er opdelt i 50 forskellige, der igen hører under én af de 17 autonome regioner. Til sidstnævnte hører også de to autonome byer Ceuta og Melilla i Nordafrika. Mixet giver en forståelig forvirring.
Gennem vores seneste tids analyse af vores danske Premium-abonnenters interesse-områder i Spanien, og en aktualisering af vores spanske Premium-abonnenters hjemprovins, har vi gjort mange observationer.
Analysen er gennemført med det mål, at vi på redaktionen i højere grad kan tilpasse nyhederne til abonnenternes interesse-områder i fremtiden.
Under revisionen er vi for eksempel stødt på disse eksempler:
-
Abonnenten bor i Marbella i Andalusien Provinsen
-
Abonnenten holder mest af at besøge Torrevieja i Valencia Provinsen
-
Mit feriehus ligger i Sotogrande i Málaga Provinsen
De rigtige provinser var:
-
Málaga
-
Alicante
-
Cádiz
Blot nogle eksempler.
Specielt kan Valencia Regionen skabe forvirring, da den består af tre provinser og den ene med samme navn som regionen:
-
Castellón
-
Valencia
-
Alicante
Så er det lidt klarere i Andalusien Regionen, der består af otte provinser med forskellige navne fra regionen:
-
Almería
-
Cádiz
-
Cordoba
-
Granada
-
Huelva
-
Jaén
-
Málaga
-
Sevilla
Kort over provinserne
Det er en god idé at kende provinserne på sine interesseområder - især i fremtiden, når Spanien i Dag vil begynde at kategorisere lokale nyheder efter provinser.
Gem denne artikel i dit Premium-bibliotek.
Kan måske også interessere dig
Ny platform samler Spaniens udfordrende aktivitetstilbud
Over 1.000 oplevelser, hvis du eksempelvis er til drageflyvning, rafting, canyoning ballonflyvning etc.
Sánchez i pressekonference: “Stolt over succeser i den parlamentariske periode”
Premierministeren lover at kæmpe for hver lov til fordel for den sociale majoritet mod eliten.
Levende museum, hvor historie og nutid mødes
Albaola Itsas Kultur Faktoria er bevarelsen af Baskerlandets maritime arv.
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.