Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Årets første babyer

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 02/01/2015 - 12:32

Samfund og Politik

SAMFUND: 2015 fik ikke mange sekunder på bagen, før den første lille ny spanier meldte sin ankomst.

Lille Noelia kom til verden, da resten af Spanien hælte cava i halsen, spiste druer og hoppede ind i det nye år. Præcis 32 sekunder over midnat kom årets første baby.

 

2015 nåede ikke at have være 1. januars eneste fødselar særligt længe. Noelia kom til verden klokken 00:00:32 på Hospital Verge de la Cinta de Tortosa i Tarragona. Det oplyser Sundhedsministeriet. Hun vejede 2.765 gram og blev født ved kejsersnit. Både mor og barn har det godt.

 

Kort efter kom årets første Madrid-baby til verden på Sygehus Torrejón de Ardoz. Præcis klokken 00:07:00 blev hun født ved naturlig fødsel og vejede 2.850 gram. Både baby og mor har det godt.

 

Basse i Baskerlandet

Nytårsaften var en ret produktiv aften med hensyn til fødsler, da der kort tid inde i år 2015 blev født flere babyer, herunder en i Baskerlandet i Gipuzkoa, der kom til verden klokken 00:21 på universitetshospitalet Donostia. Denne baby noget af en basse i forhold til årets førstefødte. Han vejede 3.360 gram og har det godt - ligesom sin mor, Beatriz, der fødte naturligt.

 

Kilder ved det baskiske sundhedsvæsen har oplyst, at det første barn, der blev født i Vizcaya, var en lille dreng, der kom til verden klokken 01:35, mens man i Álava endnu ikke har fået nogen nye borgere.

 

Den første Valencia-baby er en pige, der kom til verden ni minutter efter midnat på Hospital La Fe de Valencia. Ifølge Sundhedsministeriet var tre piger de første nye borgere i regionen, og de blev født i provinserne Valencia, Alicante og Castellón.

 

En halv time inde i det nye år fik Andalusien sin første nye borger. Babypigen Estefanía kom til verden på Reina Sofia Hospital i Cordoba klokken 00:30 den 1. januar. Hun vejede 2.780 gram, målte 50 centimeter og blev født naturligt. 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.