Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Strejke i lufthavnen

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 12/08/2021 - 07:00

Fly & trafik

FLY & REJSE: Fra i dag punktstrejker sikkerhedsfolkene i Málaga Lufthavn, så kom i god tid, hvis du skal rejse.

Sikkerhedsvagterne i Malaga Lufthavn går i strejke torsdag som en reaktion på koncessionshaverens manglende overholdelse af den kollektive overenskomst og særaftaler. 

Gruppen beskylder selskabet for at "skylde betydelige beløb hver måned".

Så skal du flyve fra Malaga-Costa del Sol torsdag formiddag den 12. august, skal du regne med ekstra ventetid, da strejken vil berøre alle mulige områder som blandt andet parkeringspladser og sikkerhedskontrol.

Punktstrejkerne vil foreløbigt foregå torsdag og fredag fra klokken 10:00 til 12:00, hvorfor der må påregnes ekstra ventetid op til og i særdeleshed efter de timer.

 

Mandag var der et møde mellem parterne, men der blev ikke indgået nogen aftale, og det endte uden aftale. Derfor har UGT-fagforeningen i Malaga-provinsen varslet strejken.

"Arbejdstagernes professionalisme er mere end demonstreret, og deres forbindelse med lufthavnen er også mere end påvist. De beklager den skade, de kan forårsage, men situationen er uholdbar, skriver UGT i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Selskabet Sureste Seguridad, S.L., som er koncessionshaver, skylder hver måned betydelige beløb til arbejdstagerne, og når der indkaldes til en form for forhandlingsmøde, viser de ingen interesse for at løse denne situation".

I slutningen af juli blev der varslet strejke, hvis ikke der blev fundet fælles fodslag, og det får altså nu konsekvenser for den tjeneste, der beskæftiger cirka 300 personer, der er ansat direkte af koncessionsselskabet. 

Kommentarer

trist der er mange problemer i denne tid jeg ville ønske at man kunne tale sammen

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.