Valgrygter og valglov

Rygter har i ugevis antydet, at Spaniens premierminister, Mariano Rajoy, ville fremskynde datoen for det næste parlamentsvalg, der ellers senest skal afholdes den 20. december næste år.

Fremskyndelsen af valgdatoen til allerede i år blev tolket som et desperat forsøg på at afværge en mulig fremgang for den nye PSOE-leder, Pedro Sanchez, og den nye komet på den politiske arena, Pablo Iglesias, fra Podemos. Ifølge de seneste meningsmålinger er Podemos nu landets tredjestørste parti.

Ved at afholde valg i november ville regeringen også sætte hårdt ind mod den omdiskuterede folkeafstemning om catalansk uafhængighed den 9. november.

Afviser

Men fredag sagde Rajoy, at der ikke kommer nogen ændringer, og at han har fuld tillid til, at det lykkes regeringen at stimulere den økonomiske vækst og fremme beskæftigelsen. Han henviste blandt andet til stigningen på 0,6 i BNP i det seneste kvartal.

Kritiske røster giver regeringen ansvaret for, at 800.000 arbejdspladser er forsvundet, siden Rajoy kom til magten, at 739.000 har mistet deres hjem, og at arbejdsløshedsunderstøttelsen er gået ned med 20 procent.

Imod ændringer i valgloven

Oppositionspartierne går også imod regeringens forslag om at ændre valgloven således, at blandt andet det parti, der opnår 40 procent af stemmerne, auromatisk får borgmesterposten i kommunalbestyrelserne

PSOEs leder, Pedro Sánchez siger, ”at i et demokrati kan et parti, der får flest stemmer, ikke gå imod andre politiske partier, der tilsammen repræsenterer et flertal”.

- 40 procent er ikke et absolut flertal, understreger Sánchez.

Han minder om, at ændringer i valgloven hidtil altid er blevet gennemført gennem dialog og enighed.

- Valgloven kan kun ændres til fordel for vælgerne, og ikke for at varetage et enkelt partis interesser, siger PSOE-formanden.

I den nye valglov, som regeringen vil trumfe igennem, ventes at træde i kraft inden kommunevalgene næste år, indgår også et forslag om indførelse af personlige stemmer, så vælgerne kan sætte kryds ved præcis den kandidat, de ønsker valgt.

Vildt antal kommuner

Spanien har i alt 8.119 borgmestre, borgmesterkæder og kommuner. Med et befolkningstal på 47.129.783 svarer det til et gennemsnit på 5.805 indbyggere pr. kommune.

Efter kommunesammenlægningen har Danmark til sammenligning 98 kommuner, og med et befolkningstal på 5.639.719 svarer det til et gennemsnit på 57.548 indbyggere pr. kommune – eller cirka 10 gange så mange, som i Spanien.