Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Moppens mester er død

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 19/12/2011 - 12:00

Samfund og Politik


Han fik kvinder til at rejse sig op og skåne deres knæ. Manuel Jalón Corminas døde fredag i Zaragoza i en alder af 86 år. Han stod bag en a...

Han fik kvinder til at rejse sig op og skåne deres knæ. Manuel Jalón Corminas døde fredag i Zaragoza i en alder af 86 år. Han stod bag en af de mest berømte, spanske opfindelser: moppen.

Corminas blev født i 1925 i Logroño, La Rioja, og han boede overgang i USA og Finland, efter at han var blevet uddannet til ingeniør og officer i i luftvåbnet i Madrid.

 

Inspiration fra fly-hangar

Under opholdet i USA havde Corminas set, hvorledes flyhangarer blev gjort rene ved brug af en flad moppe, som blev vredet tør for vand i en spand med huller. I 1956 gik den spanske ingeniør i gang med sin egen fremstilling af mopper til brug i private husholdninger. Corminas satte lange bomulds-snore fast på enden af et kosteskaft, og moppen var opfundet - næsten som vi kender den i dag.

 

Den opfindsomme "moppe-dreng"

 

Bomulds-snorene blev vredet fri for vand i en spand med huller, og derved slap rengøringspersonale og andre – især kvinder – både for at bøje sig ned og skrubbe gulve og bagefter vride vandet af de snavsede klude. Men det var først senere, at moppens første sælger og promotor, Enrique Falcón Morellón, fik den lyse idé at kalde kosten med de lange bomulds-tråde for en 'fregona'. En betegnelse, der hidtil havde været brugt om en person – oftest en kvinde - der vasker op. Fregona blev oversat til dansk med 'moppe'.

 

Også manden bag engangssprøjten

Opfindelsen blev med det samme en stor succes i Corminas hjemland Spanien, hvor kvinderne havde tradition for at lægge sig på knæ på gulvet for at gøre rent. Det gav både rygsmerter og dårlige knæ.

 

Manuel Jalón Corminas solgte efter nogle år sit patent til det multinationale hollandske selskab Curver BV, og han kastede sig derefter over nye opfindelser. Den spanske ingeniør står blandt andet bag opfindelsen af engangs-sprøjten.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.