Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

51.000 tomme boliger i Málaga

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 10/05/2012 - 11:16

Bolig


Det er ikke så sært, at det er svært at sælge huse i Málaga provinsen.

Det er ikke så sært, at det er svært at sælge huse i Málaga provinsen.

 

De seneste tal viser, at der er mindst 51.153 usolgte boliger, hvilket svarer til mere end en tredjedel – nemlig 35,45 procent - af det samlede overskudslager af usolgte boliger i hele Andalusien.

 

Værst ser det ud i Mijas Kommune, hvor der står 5.171 huse og venter på nye ejere. Det svarer til lige knap hver tiende usolgte bolig i Málaga Provinsen. Herefter kommer Estepona med 9,13 procent af det samlede antal usolgte boliger, mens Benalmádena kommer ind på en tredjeplads med 6,45 procent.

 

Omregnet per 1.000 indbyggere ligger Málaga også helt i top, når det gælder svigtende afsætning på ejendomsmarkedet. Der står 33 tomme boliger per tusind indbyggere, hvilket er det højeste tal i hele Sydspanien.

 

Lys forude

Men på trods af de skræmmende tal fra det lokale ejendomsmarked i Málaga Provinsen, er der lys forude. Antallet af tomme boliger er nemlig faldet fra 47 procent sidste år til 35,45 procent i år, så det går den rette vej.

 

Repræsentanter fra fagbevægelsen i Málaga Provinsen understreger det vigtige i, at regeringen satser på at fremme muligheden for at lønmodtagere har råd til at købe egen bolig frem for at give økonomisk støtte til banker og ejendomsspekulanter, ”så de kan komme af med alle de tomme mursten”.

 

Spaniens regering barsler lige nu med et forslag, som skal hjælpe den betrængte banksektor af med underskudsgivende aktiver, hvilket vil sige de mange millioner af tomme boliger, der står rundt om i landet som et skæmmende resultat af mange års fejlslagen spekulationsbyggeri.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.