Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Drop nu den siesta!

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 15/11/2011 - 11:12

Samfund og Politik


Har Spanien råd til at holde siesta? Mange mener nej. Den legendariske siesta passer ikke ind i et moderne, europæisk arbejdsmønster og gør ...

Har Spanien råd til at holde siesta? Mange mener nej. Den legendariske siesta passer ikke ind i et moderne, europæisk arbejdsmønster og gør bare den spanske arbejdsdag ekstra lang.

 

Nogle benytter siestaen til at kombinere frokostpausen med forretning og arbejde, men for langt de fleste er siestaen en pestilens. Den betyder nemlig øget transport og sure kilometer i de travle eftermiddagstimer, hvor hovedparten af landets indbyggere sidder bag rettet for at komme frem og tilbage fra arbejde.

 

Siestaen er en medvirkende årsag til, at spanierne er blandt de nationaliteter i Europa, der holder mindst fri. Ud over otte timers arbejde om dagen, bruger langt de fleste en halv time til at komme frem og tilbage fra arbejde, og ganges det med fire, svarer det jo altså til to timers transport.

 

De lange arbejdsdage giver trætte medarbejdere og lav produktivitet, siger økonomer og fortalere for indførelse af en 9-til-17 arbejdsdag.

 

Tiden er løbet fra siestaen

Eksperterne mener, at tiden er løbet fra siestaen, og at otte timers samlet arbejdstid ville få medarbejderne til at føle sig mere udhvilede og motiverede. De ville få ekstra tid til sig selv, som kunne bruges på motion, fritidsaktiviteter og samvær med familien.

 

Faktum er da også, at et stigende antal firmaer og virksomheder er begyndt at gå over til en samlet arbejdstid – hvilket har vist sig at være særdeles efterspurgt blandt medarbejderne.

 

Selv de fagforbund, der repræsenterer små og mellemstore arbejdspladser, som udgør mere end 90 procent af Spaniens virksomheder, mener, at det er på tide at overveje et skift.

 

- Vi har ikke noget ønske om lange arbejdsdage, som fører til lavere produktivitet og øget energiforbrug, siger Teresa Diaz de Teran, der er leder af CEPYME, Sammenslutningen af små – og mellemstore virksomheder.

 

Antonio Camunas, der er virksomhedskonsulent for firmaet Globale Strategier, siger det ligeud: Der går alt for meget tid til spilde. Ingen tvivl om, at afskaffelse af siestaen ville hjælpe på Spaniens konkurrenceevne.

 

Ifølge Eurostat, Den Europæiske Unions statistiske bureau, ligger Spanien på en 10. plads ud af de 17 lande i Eurozonen, når det gælder produktivitet per time .

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.