Gadekampe, men hvad så nu?

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 30/03/2012 - 11:59

Samfund og Politik

Titusinder afholdt demonstrationer i Madrid og andre byer landet over i går. Mange blev anholdt, nogle kom til skade, men hvad så nu?

Hundredtusindvis af spaniere demonstrerede i går i gaderne landets storbyer i protest mod regeringens arbejdsmarkedsreform, massearbejdsløshed og den økonomiske krise, som betyder, at næsten hver fjerde står uden job.

En tæt pakket Madrid...

Generalstrejken, der betegnes som en ”delvis succes”, resulterede i aftes i 381 demonstrationer rundt omkring i landet. Den er derfor blevet døbt ”gade-generalstrejken” og viser med al tydelighed, at en stor del af landets indbyggere er dybt utilfredse med den aktelle situation.

Pamplona...

Regeringen taler om 800.000 demonstranter, mens fagforeningerne mener, at der var ”millioner” på gaderne.

Valencia

Frist til 1. maj

Fagforeningerne kalder generalstrejken for en ”succes” og kræver indrømmelser eller i det mindste genforhandlinger af regeringens arbejdsmarkedsreform. De har nu givet regeringen en frist frem til den 1. maj for at imødekomme de arbejdendes krav.

Repræsentanter for de to store fagforbund UGT og CCOO vil i løbet af et par dage indkalde til et møde med regering og arbejdsgivere for vedtagelse af ”en bred pagt om beskæftigelsen”.

Intet tyder dog på, at regeringen vil bøje sig for fagbevægelsens krav.

Afviser ændringer

Selv om man efter gårsdagens voldsomme demonstrationer ikke længere taler om ”begrænset støtte” eller ”normal opbakning”, som udtrykt af premierminister, Mariano Rajoy, tidligere på dagen, afviser arbejdsminister, Fatima Báñez, at der bliver ændret noget i arbejdsmarkedsreformen.

- Arbejdsmarkedsreformen er blevet vedtaget med stort flertal, og selv om vi er åbne for forhandlinger, bliver der ikke ændret ved de afgørende punkter, siger ministeren til dagbladet ABC.

Vold, hærværk og ild i gaden

Generalstrejken mundede i går ud i voldsomme demonstrationer i landets største byer. Der er rapporter om 176 anholdelser og 116 sårede, heraf 70 betjente.

Protesterne udviklede sig ret voldeligt i Barcelona, hvor hætteklædte demonstranter smadrede banker og butiksfacader med hamre og sten og satte ild til i alt 225 containere i gaden. Demonstranterne smed også sten mod politiets pansrede mandskabsvogne og sparkede til dem, når de kom kørende nær demonstranterne. Lige fra morgenstunden skød politiet både med tåregas og gummikugler mod demonstranterne.

Barcelona

Både i Madrid, Barcelona og Valencia kom det til deciderede slagsmål mellem demonstranter og politi.

I Oviedo gik de til den

Trafikken blev bremset i Valencia, da demonstranter satte ild til bunkevis af madrasser på en hovedvej, og en molotovcocktail blev slynget på en politibil i Murcia.

Moderat eller stor opbakning?

Politiets generaldirektøren, Cristina Díez, beskriver tilslutningen til generalstrejken som ”meget moderat” i forhold til den seneste generalstrejke i 2010 mod Zapateros socialistiske regering.

Arbejdsgiverforeningerne CEOE og CEPYME beskriver i en erklæring, at strejken kun fik betydning for 15 procent af erhvervsaktiviteterne i Spanien. Fagbevægelsen mener, at mindst 70 procent af landets arbejdsstyrke bakkede op om strejken.

Værst ramt var industri og transport, hvor arbejdsnedlæggelsen flere steder var total.

Aftalen om at opretholde en minimumstjeneste gjorde, at hospitalerne stadig kunne fungere, men på mange hospitaler var der sammenstød mellem de arbejdende og de strejkende. Offentlige bygninger var under kraftig politibevogtning.

Arbejdsnedlæggelsen var massiv på universiteter over hele landet, og bibliotekerne var lukkede. De studerende marcherede i gaderne med bannere som: "lad uddannelsen være i fred", og de fik blokeret trafikken på de vigtige færdselsårer.

Se vilde billeder fra henholdsvis Madrid, Barcelona, Valencia, Pamplona, Oviedo, San Sebastián og Coruña