Har du også tænkt, som jeg har ...?

Hvorfor skulle Iran ikke benytte ragnarokket til også at sende en hilsen til Europa. Iran har jo hidtil mange gange været organisatoren bag adskillkige terrorhandlinger i Europa?

Sker det, vil det måske lykkes for Iran at få Europa og hele NATO involveret i en uhyggeligt eskalerende krig. Det er heller ikke afgørende, at det lykkes for missilet at slå ned. Det er nok, at Iran bare har sendt det afsted.

Vi skal heller ikke glemme at Iran er "Best Friends" med Rusland.

Jeg satte mig for at finde ud af, hvilke muligeheder har for at ramme Europa opg hvilke byer

Her får du et overblik over de mest relevante missiltyper og deres rækkevidde.

De vigtigste missiltyper med rækkevidde mod Europa

Irans arsenal er det største i Mellemøsten, og de har i de senere år fokuseret på at øge både præcision og rækkevidde.

Missilsystem	Type	Rækkevidde (km)	Status i forhold til dine destinationer
Khorramshahr-4 (Kheibar)	Ballistisk (MRBM)	2.000 – 3.000*	Kan nå det sydøstlige Europa. Med en lettere sprængladning anslås rækkevidden at kunne ramme Wien (3.177 km).
Soumar / Kh-55	Cruise-missil	2.500 – 3.000	Svært at detektere pga. lav flyvehøjde. Kan potentielt nå Balkan og det centrale Europa.
Sejjil-2	Ballistisk (MRBM)	2.000 – 2.500	Solidt brændstof (hurtig affyring). Dækker hele Mellemøsten og Grækenland/Tyrkiet.
Paveh	Cruise-missil	1.650	Designet til regionale mål; når ikke dine valgte destinationer.
Ghaem-100 (SLV)	Rumraket/ICBM-platform	3.000 – 4.000	Dette er en satellit-raket, men teknologien kan konverteres til et missil, der kan nå København (3.670 km).

*Den officielle rækkevidde er 2.000 km med et tungt hoved (1.500 kg), men rækkevidden øges betydeligt, hvis vægten reduceres.

Video

Hvilke mål i Europa kan de ramme?

Ud fra de nuværende operative data kan vi drage følgende konklusioner for disse byer:

• Wien (3.177 km): Ligger lige på grænsen af, hvad de mest avancerede systemer (som Khorramshahr-4 eller modificerede cruise-missiler) potentielt kan nå.

• Rom (3.409 km) & København (3.670 km): Ligger uden for de nuværende konventionelle militære systemers rækkevidde, men er inden for rækkevidde af Irans rumraket-teknologi (Ghaem-100), hvis denne blev brugt som våben.

• Paris (4.208 km) & Madrid (4.774 km): Betragtes som værende uden for rækkevidde af Irans nuværende missilarsenal. Madrid kræver næsten interkontinental kapacitet (ICBM), hvilket Iran endnu ikke har demonstreret operativt.

Hvad hvis Iran reducerer sprænghovedet?

Hvis nu Iran ikke sigter efter totalødelæggelse men bare en delvis, hvad sker der så, hvis de reducerer vægten af sprænghovedet til 500 kg (hvilket svarer til vægten på et mellemstort nukleart sprænghoved eller en mindre konventionel ladning), ændrer fysikken bag missilets rækkevidde sig drastisk.

Beregning af rækkevidden med 500 kg sprænghoved

Når man fjerner 1.000 kg fra spidsen af missilet, opnår raketmotoren en betydeligt højere slutvelocity (burnout velocity). Baseret på missilets tekniske ophav (den nordkoreanske Musudan-teknologi) og analyser fra blandt andet CSIS og FN's ekspertpaneler, ser regnestykket således ud:

• Standard (1.500 kg payload): 2.000 km rækkevidde.

• Reduceret (500 kg payload): Estimeret rækkevidde på ca. 4.000 km.

Dette skyldes, at Khorramshahr-4 i virkeligheden er et mellemdistancemissil (IRBM), der "holdes nede" på de 2.000 km af den tunge vægt. Ved at lette vægten, kan missilet flyve i en højere og længere bue.

Hvad betyder det for destinationerne?

Med en rækkevidde på 4.000 km ændrer trusselsbilledet sig markant i forhold til de byer, vi kiggede på:

By	Afstand fra Teheran	Status (v. 500 kg payload)
Wien	3.177 km	Inden for rækkevidde
Rom	3.409 km	Inden for rækkevidde
København	3.670 km	Inden for rækkevidde
Paris	4.208 km	Lige på grænsen / Knap udenfor
Madrid	4.774 km	Stadig uden for rækkevidde

Den aktuelle situation (Marts 2026)

Det er værd at bemærke, at Irans missilkapacitet netop nu er under voldsomt pres. Efter de seneste ugers eskalering og de amerikansk-israelske modangreb (kendt som Operation Lion's Roar), vurderer efterretningstjenester, at en betydelig del af de iranske affyringsramper og lagre er blevet beskadiget eller ødelagt. Truslen er der dog stadig, da mange af deres missiler gemmes i dybe, underjordiske "missil-byer".

Hvad er Europas forsvar?

NATO’s forsvar mod trusler fra ballistiske missiler er bygget op som et komplekst, lagdelt netværk under navnet NATO Integrated Air and Missile Defence (IAMD). Det primære system, der er designet til at beskytte Europa mod missiler fra eksempelvis Iran, er det amerikansk-ledede European Phased Adaptive Approach (EPAA).

Her er en oversigt over de systemer, der er opstillet til at modvirke disse missiler:

Landbaserede sensorsystemer og interceptorer

Det såkaldte Aegis Ashore er rygraden i forsvaret mod langtrækkende missiler fra Mellemøsten.

• Deveselu, Rumænien: En base udstyret med Aegis-radarsystemet og SM-3 interceptor-missiler. Dette anlæg dækker primært Sydøsteuropa og kan opsnappe missiler i deres midterfase (mens de er i rummet).

• Redzikowo, Polen: En tilsvarende base, der nu er fuldt operativ. Den er strategisk placeret til at beskytte Central- og Nordeuropa mod missiler med længere rækkevidde.

Havbaserede systemer (Aegis-skibe)

• Rota, Spanien: USA har stationeret flere Aegis-udstyrede destroyere i Rota. Disse skibe patruljerer i Middelhavet og er udstyret med kraftige radarer og SM-3 missiler. Deres mobilitet gør, at de kan placeres der, hvor truslen er størst, og de fungerer ofte som det første lag af forsvar. Rotas rolle er for nuværrende svækket efter Trumps raseri mod Spanien.

Tidlig varsling og detektion

• Kürecik, Tyrkiet: Her findes en avanceret AN/TPY-2 radar, som er placeret tæt på Iran. Den fungerer som NATO's fremskudte øje, der opdager missilaffyringer få sekunder efter start og sender måldata videre til systemerne i Rumænien, Polen og på skibene.

• Ramstein, Tyskland: NATO’s luftkommando (AIRCOM) koordinerer alle data og styrer indsatsen på tværs af alliancen.

Nationale forsvarssystemer 

Udover det overordnede NATO-system råder de enkelte lande over systemer til at beskytte specifikke byer eller områder:

• Arrow 3 (Tyskland): Som en del af det europæiske luftforsvarsinitiativ har Tyskland anskaffet det israelsk-amerikanske Arrow 3-system. Det er unikt, da det kan nedskyde missiler meget højt oppe (ekso-atmosfærisk), hvilket giver en ekstra sikkerhed over store dele af Nordeuropa.

• Patriot (MIM-104): Bruges af lande som Tyskland, Polen, Holland, Rumænien og Sverige. Det er yderst effektivt til at nedskyde missiler i deres sidste fase (terminalfasen), før de rammer målet.

• SAMP/T (Mamba): Et fransk-italiensk system, der fungerer som et alternativ til Patriot og beskytter mod både krydsermissiler og ballistiske missiler.

Sådan fungerer forsvaret i praksis

Hvis et missil affyres fra Iran mod Europa, foregår modsvaret i trin:

1. Radaren i Tyrkiet opdager affyringen med det samme.

2. SM-3 missiler fra enten skibe i Middelhavet eller basen i Rumænien affyres for at ramme missilet ude i rummet.

3. Hvis missilet fortsætter, vil Arrow 3 eller basen i Polen forsøge at ramme det i næste fase.

4. Som sidste instans vil Patriot- eller SAMP/T-batterier forsøge at nedskyde missilet, når det genindtræder i atmosfæren over det specifikke målområde.

Heldigvis gør dette lagdelte forsvar det teknisk set meget svært for lande som Iran at gennemføre et vellykket angreb med de typer missiler, de råder over i dag. Men som nævnt tidligere er det ikke kun et spørgsmål om at ramme, men snarere at sende missilet af sted.