Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Hundefest i weekenden

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 19/10/2012 - 11:32

Sport & hobby


Hører de firbenede til blandt dine bedste venner, var det måske en idé at besøge ”Mi mascota”. Det er navnet på den første internation...

Hører de firbenede til blandt dine bedste venner, var det måske en idé at besøge ”Mi mascota”. Det er navnet på den første internationale hundeudstilling i Málaga, som finder sted i denne weekend i Kongreshallen.

 

Der er 30 forskellige stande med udstillere fra Spanien og udland, og der bliver nok at se på. 1.500 hunde har meldt deres ankomst – sammen med deres ejere, antageligt. Det hele starter i dag og fortsætter indtil søndag.

 

Weeeeeeeeeeeeeeeeeeheeeeey!

 

Udstillingen byder på ”hunde-værksteder”, dyrlæger, hundetræning, hunde-modeopvisning, hundebutikker med salg af diverse tilbehør, varer og produkter.

 

I et samarbejde med foreningen Sociedad Canina Costa del Sol vil der være en række parallel-arrangementer med fremvisning af politihunde samt sikkerheds- og redningshunde, hvor tilskuerne kan få et indblik i hundenes færdigheder og den træning, der ligger bag.

 

Sjovt for både dyr og mennesker

 

Fra kl. 11 til 14 besøgende deltage i en opvisning med egne hunde.

 

Folkene bag arrangementet forventer omkring 10.000 besøgende til udstillingen, der varer fra den 19. til 21. oktober. Fredag er der åbent fra 17 til 21, og lørdag og søndag fra 10 til 20.

 

Også i Mijas

Søndag er der også et andet arrangement for hundevenner. Dyreværnsforeningen PAD afholder nemlig sit årlige efterårsmarked på parkeringspladsen bag ved Centro Nórdico på Carretera de Mijas i Mijas.

 

Her kan du købe lidt mad, drikke og andet samt der er noget underholdning. Overskuddet går til fordel for foreningens arbejde for hjemløse hunde og katte på Costa del Sol.

 

I tilfælde af regnvejr bliver arrangementet udskudt til søndag den 28. oktober.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.