Kontrasternes Spanien: Bag facaden af julelys og ferieidyl

Spanien er i dag et af de lande i EU med den største kløft mellem rig og fattig.

Den skæve fordeling

Ifølge tal fra EAPN (European Anti-Poverty Network) lever cirka 26 % af den spanske befolkning på kanten af fattigdom eller social udelukkelse. Selvom landets BNP vokser, siver velstanden ikke ned til de nederste lag. Den rigeste 10 procent af befolkningen sidder på over halvdelen af landets samlede formue, mens de laveste indkomster er stagneret i takt med inflationen.

Boligkrisen: Fra gaden til barndomshjemmet

Boligmarkedet er måske den tydeligste indikator på den sociale ubalance:

• Hjemløshed: Det anslås, at over 37.000 mennesker bor på gaden eller i midlertidige herberger i Spanien, et tal der er steget markant i de store byer som Madrid, Barcelona og Málaga.
• De unge er "låst" hjemme: Spanien har en af Europas højeste gennemsnitsaldre for hvornår unge flytter hjemmefra – hele 30,4 år. Høje huslejer og usikre ansættelsesforhold gør det umuligt for en hel generation at etablere sig selvstændigt.
• Udsættelser af ældre: En voksende tendens er "usynlig hjemløshed" blandt ældre. Stigende huslejer (især i turistområder) betyder, at pensionister, hvis indkomst ikke følger med markedet, tvinges ud af de boliger, de har boet i gennem årtier.

Arbejdsmarkedets paradoks

Selvom arbejdsløsheden er faldet, er fænomenet "de fattige arbejdere" (working poor) udbredt. Mange er ansat på midlertidige kontrakter, hvor de kun arbejder få måneder om året, hvilket gør det umuligt at planlægge en stabil økonomisk fremtid.

En overset sårbarhed

Bag statistikkerne gemmer sig en social ubalance, hvor adgangen til basale fornødenheder som sundhed og uddannelse bliver sværere for de svageste. Mens juletiden for mange betyder overflod, er virkeligheden for hver fjerde spanier en daglig prioritering mellem at betale elregningen eller købe mad.

Fra ferieidyl til bolignød

Spanien er en af verdens førende turistdestinationer, men for de lokale indbyggere har succesen en høj pris.

• Airbnb-effekten: I populære byer som Málaga, Palma de Mallorca og Madrid er tusindvis af almindelige lejeboliger blevet omdannet til ferieboliger (Viviendas de Uso Turístico). Dette dræner udbuddet af langtidslejemål. Når udbuddet falder, og efterspørgslen fra turister med højere betalingsevne stiger, presses priserne op på et niveau, hvor en almindelig spansk lønmodtager ikke kan følge med.
• Udelukkes: Hele kvarterer mister deres oprindelige karakter. Små lokale butikker erstattes af souvenirbutikker og dyre caféer. Dette tvinger de oprindelige beboere – ofte ældre eller lavindkomstfamilier – ud af deres nærmiljø, fordi de hverken har råd til huslejen eller de daglige indkøb i området.
• Sæsonarbejde: Turismen skaber mange job, men de er ofte præget af lave lønninger og usikkerhed. Mange ansatte i hotel- og restaurationsbranchen arbejder kun i højsæsonen og står uden stabil indkomst resten af året, hvilket fastholder dem i en cirkel af "arbejdende fattigdom".

Den store regionale kløft

Den sociale ubalance er ikke jævnt fordelt. Der findes en markant økonomisk skillelinje mellem det rige nord og det fattigere syd.

• Nord mod Syd: Regioner som Baskerlandet, Madrid og Navarra har BNP-niveauer og arbejdsløshedstal, der minder om Nordeuropa. Her er industrien stærk, og gennemsnitsindkomsten er væsentligt højere.
• Udfordringerne i Syd og de østlige øer: I regioner som Andalusien, Extremadura og De Kanariske Øer er fattigdomsraten markant højere. I nogle områder i det sydlige Spanien lever over 30-35 % af befolkningen under fattigdomsgrænsen. Her er økonomien i langt højere grad afhængig af landbrug og turisme, hvilket gør befolkningen mere sårbar over for økonomiske svingninger.
• Infrastruktur og muligheder: Den regionale ubalance betyder også, at unge i syd ofte må flytte langt væk for at finde kvalificeret arbejde, hvilket efterlader store dele af det "tomme Spanien" (España Vaciada) med en aldrende befolkning og færre offentlige tilbud

Málaga: En af landets dyreste

Som eksempel er Málaga blevet et "hotspot" for tech-virksomheder og turister, hvilket har skabt en eksplosiv stigning i boligpriserne, som de færreste lokale kan følge med til.

• Huslejestigninger: Den gennemsnitlige husleje i Málaga by steg med over 10 % i 2024. Nogle områder har set endnu voldsommere stigninger, hvilket placerer Málaga blandt de tre dyreste byer i Spanien at leje i.
• Kvadratmeterprisen: Prisen for at købe en bolig i Málaga-provinsen steg med cirka 13-15 % sidste år. Det er langt over landsgennemsnittet på omkring 4-5 %.
• "Lejefælden" for unge: Selvom beskæftigelsen blandt unge i Málaga faktisk er steget de sidste 10 år, betyder boligpriserne, at mange stadig er låst i barndomshjemmet. Gennemsnitsalderen for at flytte hjemmefra er i Andalusien (inklusiv Málaga) over 30 år.

Fattigdom og social udelukkelse

Bag facaden af luksusyachter og Michelin-restauranter lever en stor del af lokalbefolkningen under svære kår.

• AROPE-raten (Risiko for fattigdom): Andalusien er den region i Spanien med den højeste risiko for fattigdom. 35,6 % af befolkningen i regionen lever i risiko for social udelukkelse.
• Målrettet støtte: Ved udgangen af 2024 modtog næsten 30.000 husstande i Málaga-provinsen den nationale minimumsydelse (Ingreso Mínimo Vital). Det dækker over mere end 85.000 personer, herunder mange børn, der er afhængige af denne støtte for at få hverdagen til at hænge sammen.
• Gennemsnitsindkomst: Selvom Málaga er en rig provins målt på BNP, modtager de dårligst stillede familier i gennemsnit kun omkring 497 euro om måneden i social støtte, hvilket er ekstremt svært at leve for med de nuværende priser på mad og el.

Hjemløshed: Den voksende krise

Hjemløsheden er blevet mere synlig i Málagas bybillede, især i områder som Huelin, El Palo og centrum.

• Synlig nød: Organisationer som Røde Kors og Cáritas rapporterer om et stigende antal mennesker på gaden. Cáritas hjalp alene i 2024 over 900 hjemløse i Málaga-provinsen.
• De "nye" hjemløse: Røde Kors påpeger, at profilen for hjemløse har ændret sig. Det er ikke længere kun folk med misbrugsproblemer, men i stigende grad yngre mennesker i 30'erne og 40'erne, der har mistet deres job eller er blevet sat ud af deres bolig på grund af manglende evne til at betale huslejen.

Ja, en svær tid for de mange spaniere, der ikke har deres på det tørre ...