Låste 4-årig i bagagerum
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 27/04/2012 - 07:00

Krimi og katastrofe
En 27-årig mand er blevet anholdt af lokalpolitiet i Benalmádena, efter at han har låst sin fireårige steddatter inde i bagagerummet af en b...
En 27-årig mand er blevet anholdt af lokalpolitiet i Benalmádena, efter at han har låst sin fireårige steddatter inde i bagagerummet af en bil. Årsag? Fordi hun var syg.
Episoden fandt sted kort efter midnat onsdag på Competa-gaden i Arroyo de la Miel, hvor betjente rykkede ud efter at have modtaget en anmeldelse fra en nabo. Han havde hørt fortvivlede barneskrig fra bilens bagagerum, men kunne ikke åbne det.
Slog og låste pigen inde
Vidnet sagde, at han havde hørt råb om hjælp fra pigen, så da betjentene nåede frem, smadrede de venstre bagrude at lukke noget luft ind i bilen, og fik derefter befriet pigen ved at fjerne bagsædet.
Hun havde ingen alvorlige skader, men havde nogle ridser og skrammer i ansigtet og har fortalt politiet, at moderens kæreste havde slået hende og låst inde i bagagerummet. Hun kunne ikke fortælle præcist, hvor lang tid, hun havde ligget fanget i bilen, men der er angiveligt tale om flere timer.
Manden er blevet anholdt, og han forklarer, at han låste barnet inde i bilen for at forhindre, at flere blev smittet med skoldkopper, da der var en bekendt af familien på besøg, som aldrig har haft sygdommen. Pigens mor var ikke hjemme, da episoden fandt sted.
Kan måske også interessere dig
Relativ ro i Torre Pacheco midt i omfattende politiopbud
Tretten anholdte, ti på grund af urolighederne og tre i forbindelse med volden mod en lokal beboer.
Danskernes 10 foretrukne rejsemål
Rejsemagasinet Standby.dk har har publiceret en spændende undersøgelse, der tager udgangspunkt i de rejsendes “roaming” på mobiltelefonen.
Historisk genåbning: Zaragoza-Canfranc-jernbanen genindviet efter omfattende modernisering
VIDEO: Krigsrute er efter 50 år forvandlet til grøn transport i vildt skønne omgivelser.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.