Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Nægtede at smide 85-årig kvinde ud

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 05/09/2014 - 11:01

Bolig Samfund og Politik


I februar sidste år, nægtede at brandmand at parere ordre, fordi en gammel dame var bagud med huslejen. Nu er han blevet dømt for overtrædel...

I februar sidste år, nægtede at brandmand at parere ordre, fordi en gammel dame var bagud med huslejen. Nu er han blevet dømt for overtrædelsen.

 

- Jeg ville gøre det igen. Sådan siger den ulydige brandmand, Roberto Rivas, som har fået en bøde på 600 for at have nægtet at smide en 85-årig kvinde ud af sin lejlighed.

 

Den ældre kvinde stod for at blive sat på gaden, fordi hun ikke havde betalt husleje i to måneder.

 

Roberto Rivas har anket bøden, og henviser til, at ”økonomisk-betingede tvangsudsmidninger ikke hører ind under brandkorpsets arbejde”.

 

Modtaget som en helt

Brandmanden blev i går mødt af klapsalver, da han mødte op foran retten i A Coruna i Galicien i det nordvestlige Spanien

 

Han stillede sin cykel ud for de fire politibetjente, der holdt skarpt øje med de cirka 100 personer, der var mødt op for at tage imod deres helt.

 

Retten idømte manden 600 euro i bøde for ”forstyrrelse af den offentlige orden” da han nægtede at smide den ældre kvinde på gaden og for at vise et skilt med ”Stop Deshaucios” (Stop Udsmidninger) under en demonstration sidste år.

 

Samvittighedsnag

I sit hidtil første interview til medierne siger Roberto Rivas at han ikke kunne få sig selv til at smide den ældre kvinde ud af den lejlighed, hvor hun havde boet i 30 år.

 

- Det var ikke noget, jeg havde tænkt over, men jeg kunne bare ikke få mig selv til at gøre det, siger han.

 

- Brandkorpset er ikke til for den type opgaver. Vi møder op for at varetage nogle afgrænsede arbejdsopgaver, og det ligger ikke inden for vores felt at efterkomme privatpersoners eller bankers økonomiske interesser, understreger han.

 

- Hvis jeg havde gjort det, ville jeg have haft alvorlig samvittighedsnag og ville være nødt til at droppe mit arbejde hos brandvæsnet, argumenterer han.

 

Ud over Roberto Rivas var seks journalister og betjente indkaldt som vidner.

 

- Jeg viste skiltet med ”Stop Deshaucios” for at vise, at det var det, jeg var imod. Det var en helt spontan handling, siger brandmanden.

 

Afvisningen af at efterkomme udsmidnings-ordren er ”civil ulydighed”, og fremvisning af skiltet er ”forstyrrelse af den offentlige orden”, mente retten.

 

Nægtede at bryde kæde

Sagen går tilbage til den 18. februar sidste år, da billedet af den ulydige brandmand gik hele landet rundt.

 

Delvist dækket til af en sikkerhedshjelm nægtede Rivas at bryde den sikkerhedskæde sympatisører havde sat op foran indgangen til den boligblok, hvor den 85-årige boede.

 

Konfrontationen mellem brandmanden og politiet kom efter en uges protester mod udsmidning af 85-årige Aurelia Rey, der skyldte to måneders husleje.

 

Sagen resulterede i nye forhandlinger om den ældre kvindes bolig, og hun har siden indvilliget i at flytte til en anden lejlighed, der koster mindre i husleje.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.