Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Nutte-alarm!

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 26/04/2013 - 07:00

Sport & hobby


Alt for mange dyr bliver efterladt til deres egen skæbne, når ejerne pludselig rejser væk eller simpelthen ikke gider at have ansvaret længe...

Alt for mange dyr bliver efterladt til deres egen skæbne, når ejerne pludselig rejser væk eller simpelthen ikke gider at have ansvaret længere. Hunde og katte mangler nye ejere, som de kan overdænge med deres kærlighed – er det måske dig, de leder efter?

 

Spanien i Dag bringer regelmæssigt billeder og små historier om dyr, der savner et hjem.

 

Dyrene har desperat brug for hjælp, og på dyrecentret Triple A i Marbella er der i hundredvis af hunde og katte stuvet sammen på alt for få kvadratmetre. Det påvirker dem selvfølgelig - de bliver rastløse, deprimerede og måske endda aggressive over for hinanden.

 

Hundene har brug for din hjælp enten ved, at du adopterer, tilbyder fostercare, går ture med hundene på internatet, donerer tæpper eller ved at støtte Triple A med en kontantdonation. De mange dyr giver fuldtidsarbejde til flere medarbejdere og en dyrlæge. Det koster over 18.000 euro om måneden at holde centret kørende.

 

Selv små donationer gør en stor forskel for dyrene. Se mere om, hvordan du kan hjælpe her

 

Meld dig som ledsager
Triple A har altid brug for hjælp til at få dyrene hjulpet til deres nye hjem i Nordeuropa. Helt specifikt er der brug for rejsende til Tyskland, Sverige og Finland og somme tider også Holland og Schweiz. Det eneste, du skal gøre, er at fortælle Triple A om reservation og flynumre, og folkene på centret tager sig af resten - uden ekstra omkostninger for dig, der ledsager dyrene. Du kan ringe til centret for at få flere detaljer.

 

Men lad os lige se på bare et par stykker af de skønheder, der lige nu savner et hjem.

 

Bono

 

Bono er under et år gammel og blev fundet sammen med sine brødre og søstre i Nueva de Andalucia. De er alle søde og meget sociale sammen med mennesker og andre hunde. De blev født omkring den 5. oktober 2012 og bliver omkring middelstore. Find ham her

 

Sol

 

Sol kom til Triple A sammen med syv brødre og søstre af ejeren, der ikke lige havde gider at sterilisere sin Schæfer-tæve! Alle hvalpene er små skønheder, men det bliver til store hunde senere. De blev født omkring den 5. december 2012. Find Sol her

 

Embla

 

Embla blev fundet sammen med sine tre lige så nuttede søstre i Guaro. Den bette tyksak og de andre er født omkring den 1. februar 2013 og ankom til Triple A den 10. marts. Find den skønne tyksak her

 

Her ligger Trilple A, Marbella


Se stort kort

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.