Demokratiets mørklægning: Når sandheden bliver en kampplads

I denne uge ramte den dystre melding nyhedsstrømmen. Som journalister og borgere spørger os selv: Er vi ved at miste det fundament, vores frie samfund hviler på?

Ifølge den netop offentliggjorte Clasificación Mundial de la Libertad de Prensa 2026 lever over halvdelen af verdens befolkning nu i lande, hvor det er direkte farligt eller umuligt at udøve uafhængig journalistik. For første gang i historien vurderer RSF, at situationen er ”svær” eller ”meget alvorlig” i halvdelen af de 180 lande, der indgår i indekset.

Det skal selvfølgelig bemærkes, at RSF er drevet af journalister og for at beskytte deres interesser med pressefrihed. Bag rapportens vurderinger står således alene RSF.

Spanien i frit fald

Juridisk krigsførelse og usikkerhed.

Det mest bekymrende for spanske journalister er det markante dyk, som Spanien har taget i år. Spanien er faldet seks pladser og rangerer nu som nummer 29 i verden. Rapporten taler om et ”generelt forfald” af de betingelser, hvorunder journalister arbejder.

Hvad skyldes dette? RSF peger specifikt på to svulster i det spanske medielandskab:

• Juridisk krigsførelse og politisk pres: En stigende tendens til at bruge retssystemet til at chikanere journalister og lukke munden på kritiske stemmer.
• Eksistens: Den stigende usikkerhed i branchen og dårlige arbejdsforhold gør det sværere for journalister at modstå pres udefra.

En verden i brand – bogstaveligt talt

Globalt set er tallene endnu mere skræmmende. 2025 blev det dødeligste år for journalister i nyere tid. Krigen i Gaza er blevet beskrevet som en massakre på pressefolk, hvor de ikke bare dør i krydsild, men bliver dræbt målrettet.

Også i USA ses et dramatisk skred. Landet er faldet syv pladser grundet det, rapporten kalder ”systematiske angreb” på pressen fra politiske ledere, hvilket underminerer tilliden til fakta.

De "tre ryttere" i pressefrihedens nedbrud

Hvorfor sker dette netop nu? Tre faktorer spiller en afgørende rolle:

Politisk fjendtlighed: Stadig flere politikere, der burde være pressefrihedens garanter, er i dag dem, der aktivt angriber den.

Teknologisk manipulation: Udbredelsen af kunstig intelligens, deep-fakes og ”AI-slop” gør det stadig sværere for borgerne at navigere i, hvad der er virkelighed, og hvad der er konstrueret desinformation.

Økonomisk krise: Mediehusenes forretningsmodeller er under pres, hvilket skaber en sårbarhed, som både politiske og økonomiske magthavere udnytter.

Politisk polarisering: Øget fjendtlighed og "agitatorer" (særligt fra den yderste højrefløj), der chikanerer pressefolk.

Mens lande som Norge og Danmark fortsat ligger i toppen, er afstanden til resten af verden ved at blive en uoverstigelig kløft. Men selv i det ”trygge” Nordeuropa mærker man nu rystelserne fra de tendenser, der hærger globalt.

Når  lyset slukkes for journalisterne, efterlades demokratiet i mørke. Uden en fri presse til at holde magten ansvarlig, bliver sandheden blot det, der råbes højest af dem med flest ressourcer.

Eksempler på retsforfølgelser

Efterfølgende er tilføjet af Spanien i Dags redaktion.

I Spanien er det især fænomenet med at bruge "folkelig anklager" (acusación popular), som visse organisationer benytter systematisk.

Abogados Cristianos (Kristne Advokater)

Denne ultrakonservative organisation er måske den mest aktive i at sagsøge mediepersonligheder for "krænkelse af religiøse følelser".

Héctor de Miguel (Quequé): Journalisten og satirikeren skal i 2026 for retten efter en anklage fra organisationen. Anklagemyndigheden har i den forbindelse krævet to års fængsel.

Goya-priserne 2026: Organisationen har netop anmodet om bøder til komikeren Silvia Abril samt influencerne Marina Rivers og Inés Hernand for deres kommentarer under filmuddelingen, som organisationen kalder "spot mod troen".

Manos Limpias (Rene Hænder)

Dette selvbestaltede "fagforbund" er kendt for at indgive politianmeldelser udelukkende baseret på avisudklip.

Angreb på redaktioner: I februar 2025 beskyldte organisationen dagbladet EL PAÍS for bagvaskelse og en journalist fra Cadena SER for at lyve i retten i forbindelse med undersøgelser af statsadvokaten.

Begoña Gómez-sagen: De har været drivkraften bag de retssager, der har præget det politiske landskab i 2025/2026, og som også rammer de medier, der dækker sagerne.

HazteOir

Organisationen benytter ofte retssystemet til at skabe "mediecirkus".

Selvom mange af deres søgsmål (eksempelvis mod politikere og de medier, der støtter dem) afvises af domstolene som "spekulative" (senest i marts 2026 af Audiencia Nacional), tvinger de journalister og redaktioner til at bruge enorme ressourcer på juridisk forsvar.

Folkelig anklage

Fænomenet acusación popular (folkelig anklage) er en unik juridisk figur i det spanske retssystem, som adskiller sig markant fra de fleste andre europæiske lande. Det er denne mekanisme, som RSF og andre organisationer i 2026 peger på som et redskab til "lawfare".

Her er en uddybning af, hvordan det fungerer:

Hvad er Acusación Popular?

Hjemlet i artikel 125 i den spanske forfatning giver denne ret enhver spansk statsborger eller juridisk person (organisationer, foreninger, partier) mulighed for at optræde som anklager i en straffesag – også selvom de ikke selv er ofre for forbrydelsen eller har lidt direkte skade.

I en typisk spansk straffesag kan der derfor sidde tre forskellige anklagere over for den tiltalte:

1. Ministerio Fiscal: Den offentlige anklagemyndighed (staten).
2. Acusación Particular: Den direkte forurettede/offeret (f.eks. en person, der er blevet bestjålet).
3. Acusación Popular: En borger eller organisation, der intervenerer for at forsvare den generelle lovlighed.

Formålet contra virkeligheden

Den demokratiske tanke: Hensigten er at sikre gennemsigtighed og give borgerne kontrol med retsplejen. Det skal forhindre, at magtfulde personer slipper for retsforfølgelse, hvis den offentlige anklagemyndighed (som er politisk udpeget) skulle vælge at se den anden vej.

Kritikken i 2026: Problemet opstår, når ideologiske interesseorganisationer eller politiske partier bruger retten systematisk. Ved at indgive en anmeldelse og betale en mindre kaution (fianza), får de adgang til sagens akter, kan foreslå bevisførelse og tvinge dommere til at tage stilling til sager, der ellers ville være henlagt.

Hvorfor er det effektivt til juridisk krigsførelse?

For journalister og redaktioner betyder acusación popular, at de kan blive trukket igennem årelange retssager af organisationer som Abogados Cristianos eller Manos Limpias, selvom statens anklager mener, at der ikke er sket noget ulovligt.

Selvom sagerne ofte ender med frifindelse, opnår sagsøgeren tre ting:

1. Økonomisk dræning: Mediet skal bruge formuer på advokater.
2. Stigma: Overskrifter om, at en journalist er "under efterforskning".
3. Nedkølingseffekt: Andre journalister bliver mere forsigtige med at dække kontroversielle emner for at undgå lignende søgsmål.

I den aktuelle debat i Spanien i 2026 diskuteres det kraftigt, om man bør begrænse denne ret for at undgå, at retssystemet bliver en politisk kampplads.

Tilbage til RSF-rapporten

Her er den aktuelle topliste og yderligere kommentarer fra Verdensindekset for Pressefrihed 2026 (Clasificación Mundial de la Libertad de Prensa), som netop er blevet offentliggjort af Reporteros Sin Fronteras (RSF).

Næste artikel