Er valgkampen i gang eller hvad?

PrintPrint Share this
KLUMME: Spaniens første premierminister efter Franco, Adolfo Suárez, klæber valgplakater op efter midnat ved valgkampens officielle start i 1983.

Meget vand er løbet i åen siden 1983, hvor valgplakaterne var noget af det vigtigste for at kapre vælgere. Er de stadig det? Og giver fastsættelsen af en officiel valgkampagne nogen mening i dag ?

 

Det var nogle af de spørgsmål, som Dorrit Barrett og jeg drøftede op til, vi skulle skrive dagens klumme.

 

Klisterbøtter

I gamle dage gav den spanske valglov med de 15 dages valgkamp mening. Formålet var, at befolkningen kun skulle fyldes med partiernes propaganda i denne periode: valgplakater, vælgermøder, annoncer i aviser og tv, taletid i radio og fjernsyn, debatter etc. Og hele molevitten kunne kontrolleres.

 

Og før midnat stod - og står stadigvæk - partiernes frivillige parat med klisterbøtter og plakater ved de steder, hvor den enkelte kommune har givet tilladelse til opklæbninger. Ofte på plader, der er sat op på offentlige bygninger. Det var fra NU, det gjaldt at erobre stemmerne.

 

Den omvendte verden

Den lange periode der går fra valgdatoen er annonceret, til den officielle valgkampagne må starte er uendelig lang og bliver - naturligvis - brugt til mest mulig propaganda alligevel. Man har opfundet ordet “pre-valgkamp” til lejligheden.

 

Det er i dag 23 dage siden, vi erfarede, at Premierminister Pedro Sánchez udskrev valg til Parlamentet den 28. april.

 

Og i dag er der 36 dage til den tilladte valgkamp starter den 14. april.

 

Der går med andre ord 59 dage fra valget blev udskrevet til den officielle valgkamp kan begynde og 73 dage - eller 10,42 uger - til valget finder sted.

 

Når ens hjerner nu engang er født i Danmark og har levet der i cirka en halv menneskealder, så er den lange tid da svær at forstå, når man er vant til at den tilsvarende periode fra udskrivelse af valg til dets afholdelse er tæt på tre uger i Danmark.

 

Perioden på tre uger står egentlig ingen steder, og Grundloven nævner ikke, hvor lang tid der skal gå, fra statsministeren udskriver valg, til det skal afholdes. Men praktiske hensyn til bl.a. dem, der skal brevstemme, gør, at statsministeren normalt udskriver det cirka tre uger inden valgdagen.

 

Verden i dag

Ingen, der ser spanske udgaver af Facebook, Twitter, Instagram, Whatsapp, Youtube og tilsvarende kan i dag sige sig fri for at være blevet fyldt med politiske udsagn, som er det rene valgflæsk lige fra den dag Pedro Sánchez bekendtgjorde valget.

 

På de sociale medier er verden anderledes. Der sidder ikke en redaktør som på en avis, der kan blive stillet til ansvar her og nu, hvis han skulle bringe en annonce for et parti eller bringe partibossens fortryllende løfter til den gyldne fremtid med ham.

 

Jo, man har jo været ude efter stifteren og bossen for Facebook, Mark Zuckerberg, til høring i både den amerikanske Kongres og I EU. Henstillinger og løfter. Ikke nogen straf for at have misbrugt data fra millioner af brugere til kommercielle eller måske også politiske formål.

 

De sociale medier og andre digitale sms-tjenester, kan på sekunder sprede budskaber, man før skulle arbejde i uger på at få ud. Individuelle politikere og bevægelser har fået en allieret, ingen havde forestillet sig tilbage i 1983.

 

Og beviserne er mange, hvis de altså er rigtige. I USA skyldte Trump i høj grad Twitter sin valgsejr, siger for eksempel Lavanguardia.com. Og det gør folkene, der fik en lille men afgørende overvægt bag Brexit også. 

 

Partiernes investeringer i reklame flyttes også i højere grad fra de traditionelle avisannoncer og TV-reklamer til elektroniske kampagner, hvor udbyderne jo i årevis har hugget brugernes adfærdsmønstre under deres færden på Internettet og i den virkelige verden med GPS’en i mobiltelefonen.

 

Som eksempel kan nævnes Santiago Abascal, der er leder af det ultrakonservative parti Vox. Han har i et interview i ABC vedgået, at partiet satte 150.000 euro i en internetkampagne. 

 

Partiet brændte igennem med 11 procent af stemmerne i det andalusiske regionsvalg i december og gav støtte til, at næsten 40 års socialistisk styre fik sit Waterloo.

 

Grænsen mellem, hvornår politiske meddelelser skal holdes inden for den officielle valgkamp er hårfin. Til lejligheden er opfundet ordet ‘pre-valgkamp’.

 

Hvad betyder de sociale medier for valget?

Man skal egentlig bare kigge på dem, der går over i en fodgængerovergang. Egentlig burde det vel være forbudt at gå og kigge ned i mobilen i trafikken, når ikke bilister må.

 

Og hvor tit er der ikke én, der er stødt ind i dig, fordi de ser ned og ikke ud? Vi oplever jo også alle med hver sin mobil på en café.

 

Der er næppe nogen tvivl om, at de sociale medier måske i dag er tæt på at være de vigtigste - selvfølgelig noget afhængig af aldersgruppe.

 

Troværdigheden

Og så er der også lige den dér med Fake-news. Professor og forsker Guillermo López, som er ekspert i digital kommunikation, kommer med et skræmmende eksempel:

 

En muslimsk demonstration i Valencias Russafa-kvarter fejrede Muhammed. Men til billederne af fredeligt fejrende muslimer, der blev lagt på nettet, lød kommentaren, at ‘islamister demonstrerede for at få gratis boliger, lægehjælp, uddannelse, spisebilletter, ferier i hjemlandet, og telefoner, så de kunne ringe til familien.’

 

Lige noget at blive rasende over, hvis man er bekymret for den muslimske indvandring.

 

De budskaber, politiske bevægelser lægger på nettet, er letfattelige og korte, så de kan spredes hurtigt. Og så taler de oftest til følelser frem for intellekt. Faktisk får modtagerne gennem beskederne opskriften på, hvad de skal mene om sagen.

 

Hvad mener du?

 

Et kvartal er gået

På valgdagen den 28. april er den lange periode ikke engang forbi. Først den 21. maj mødes de nye folkevalgte i både Kongressen og Senatet, altså 96 dage efter, at valget blev proklameret. På den dag vælges præsidiets medlemmer og de folkevalgte får tildelt deres pladser under store protester fra dem, der ikke er tilfredse.

 

Og først derefter starter kampen om, hvem der skal indsættes som landets nye premierminister, hvilket - set i bakspejlet - også kan tage måneder.

 

Så det er rigtig lang tid, der går, inden lovgivningsmaskinen begynder at køre igen. Måske vil mange synes, at det ikke er det værste, der kan ske, nu hvor politikerne har hængt dem ud af halsen i månedsvis...

 

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.

Dorrit Barrett & Torben Wilkenschildt

 
Se flere nyheder i temaet

Skriv kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

For at sikre alt er korrekt og i overensstemmelse med Spanien i Dags etiske principper, bliver din kommentar godkendt. Vær derfor opmærksom på, at der kan gå et stykke tid, inden din kommentar publiceres.

CAPTCHA
Dette er en kontrol af, at du er besøgende her på siden og for at undgå spam.

Kommentarer

Tilbage


Flere nyheder efter tema

esto es una prueba del bloque