Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Landets bedste restaurant

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 26/04/2017 - 01:00

Mad & Vin

MAD & VIN: Traditionel, spansk mad er lækkert, og det allerbedste af slagsen får du på Solkysten.

Restauranten Los Marinos José i Fuengirola har landets bedste traditionelle køkken.

Ved en ceremoni i Madrid uddelte avisen ABC i alt otte priser for eminent madkunst, og i den “gammeldags” ende af gastronomien, var der altså ingen, der kunne matche Fuengirola-restauranten.

Husk at like vores facebookside

Brormand blev hjemme

- Det var bevægende.

Det var alt, hvad Pablo Sánchez kunne sige, da han mandag modtog prisen på vegne af restauranten.

Pablo glemte ikke sin bror José, der blev hjemme i Fuengirola, og som han har tilegnet denne pris, som de modtog sammen med syv andre restauranter.

Frisk fisk

Los Marinos José ligger et bogstaveligt stenkast fra vandet, og dens køkken er specielt kendt for at have helt frisk fisk og de bedste skaldyr.

Mens Pablo og José kunne glæde sig over juriens pris for bedste traditionelle mad, vandt Taberna Arzábal i Madrid publikumsprisen i samme kategori.

Præmierne blev overgivet af Premios Salsa de Chiles de ABC for niende gang.

Madrid dominerede

I kategorien kreativt køkken vandt restaurant Denia, der kan fremvise tre Michelinstjerner, juriens pris, mens publikumsprisen gik til den énstjernede Noor i Córdoba.

Bedste udenlandske mad får man ifølge jurien hos den franske restaurant Lafayette i Madrid, mens publikum valgte Tripea, som ligger i Mercado de Vallehermoso - også i Madrid.

Som bedste professionelle kok i forsamlingen blev Joserra Calvo fra restauranten Mugaritz i Rentería valgt.

Alle både publikum og dommere, var enige om, at det var et godt år for spansk madlavning, og at konkurrencen var så hård, at det var svært at vælge vinderne.

Klik her for at komme til Los Marinos Josés hjemmeside.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.